Udland

Euro-lederne går i natteforhandlinger

Eurozonens ledere prøver at snakke Spanien og Italien til rette for at få aftale om vækstpagt endeligt i hus.

Euro-lederne går i natteforhandlinger

EU er natten til fredag tæt på at have fået en ny vækst- og jobpagt.

Men topmødet i Bruxelles er ud på de små timer blevet begrænset til den mindre kreds af 17 eurolande. Spanien og Italien vil kun støtte pagten, hvis det her og nu bliver billigere for dem at låne penge i udlandet.

- Vi er ikke færdige med konklusionerne. Dem er vi først færdige med i morgen. Vi har overdraget nogle af diskussionerne til eurolandene, som i øjeblikket sidder og diskuterer videre, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ved ettiden om natten.

Italien og Spanien frygter at blive de næste, der bukker under for gældskrisen.

Deres præcise krav er ikke konkretiseret, men der har tidligere været talt om at sikre efterspørgslen på statsobligationer ved for eksempel at give euroens redningsfonde mulighed for at købe statsobligationer.

Den nye pagt skulle egentlig have været i hus tidligt torsdag aften. Den skal skaffe mindst 120 milliarder euro (knap 892 milliarder kroner) til investeringer i blandt andet byggearbejde og dermed millioner af nye job.

Både EU-præsident Herman Van Rompuy og Thorning afviser, at Spanien og Italien ligefrem skulle have taget vækstpagten som gidsel.

- Jeg vil ikke sige det på den måde. Jeg er helt sikker på, vi finder nogle løsninger, siger den danske EU-formand.

Det samme lyder fra en italiensk diplomat, der understreger, at det handler om at få "nogle flere hurtigt virkende tiltag med".

Først fredag tager EU-lederne for alvor fat på den diskussion, som på forhånd har været regnet for topmødets sværeste og mest sprængfarlige.

De skal diskutere en få dage gammel skitse til, hvordan de 27 EU-lande - og især de 17 med euro som fælles valuta - på længere sigt kan arbejde meget tættere sammen og sikre et langt mere solidt Europa.

Det er her, de blandt andet skal tale om mere kontroversielle planer om en bank- og en finansunion, hvor lande måske i højere grad skal hæfte direkte for hinandens gæld.

Topmødet skal ikke træffe endelig beslutning om de langsigtede planer, som forventes konkretiseret frem mod december.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.