Euroen er en succes

I denne uge er det kommet frem, at Danmark er det EU-land, der har det største overskud på de offentlige finanser, mens en en række eurolande med Italien, Frankrig og Tyskland i spidsen har mere end svært ved at få de offentlige budgetter til at hænge sammen.

På den baggrund virker det nærliggende at konkludere, at et lille flertal af danskerne valgte rigtigt i 2000, da de sagde nej til euroen. Men det ville være en forhastet konklusion, for euroen har faktisk været en stor succes. For det første har euroen bidraget til en øget integration af de europæiske markeder med øget handel og flere investeringer på tværs af grænserne. Euroen har også vist sig at være en stærk international valuta, hvis betydning kun overskygges af dollarens. Samtidigt har euroen skabt stabilitet på pengemarkederne, og dermed gjort de deltagende lande mindre sårbare overfor valutaspekulanter. Det var således slående, hvordan de franske og hollandske nej'er til Forfatningstraktaten ikke fik konsekvenser på finansmarkederne, mens det danske nej til Maastricht-traktaten i 1992 satte gang i en gigantisk valutakrise. Indførelsen af Euroen har også betydet en styrket koordinering af medlemslandenes økonomiske politik, der betyder, at det er nu fuldt legitimt at "blande sig" i hinandens politikker. Dermed øges solidariteten, idet et land ikke længere vil være så fristet af at vælge en politik, der blot skubber problemerne videre til nabolandene, som det eksempelvis er tilfældet med mange devalueringer. Til gengæld står det også klart, at euroen pr-mæssigt har haft store problemer, hvilket især skyldes den økonomiske krise i store eurolande, som Frankrig, Tyskland og Italien. Det har fået mange til at konkludere, at euroen er dårlig for økonomien, men det er en falsk konklusion. Faktisk svarer det til at hævde, at grunden til at Wilson Kipketer iført et par gamle udtrådte sandaler kan løbe fra Amin Jensen iført splinternye løbesko er, at udtrådte sandaler er hurtigere end nye løbesko. Det grundlæggende problem i Frankrig, Tyskland og Italien er ikke euroen, men derimod at landene har brug for at gennemføre økonomiske reformer. I sidste ende afhænger et lands økonomiske succes af den økonomiske politik i landet ikke af euromedlemskab. Det understreges klart af, at en række eurolande, heriblandt Irland og Finland i de seneste år har oplevet højere vækst end Danmark. Meget af diskussionen omkring euroen fokuserer på købmandsargumenterne for medlemskab, men i sidste ende er det afgørende argument for dansk deltagelse politisk. Euroen er det klareste symbol på den europæiske ambition om demokratisk og ligeværdigt at samarbejde om anliggender, der som den økonomiske politik har grænseoverskridende konsekvenser. I denne svære tid for Europa, er der mere end nogensinde brug for, at Danmark sender et positivt signal om, at vi bakker helt og fuldt op om denne vision. Hvordan gør vi det bedre end ved at sige ja til euroen?