Europa dårligere til god ledelse end USA

København, torsdag /ritzau/ Bestyrelserne i multinationale selskaber med hovedkontor i Europa halter efter deres kolleger i USA med hensyn til at øge tid og indsats omkring corporate governance - retningslinjer for god ledelse. Det viser en undersøgelse fra revisions- og rådgivningsfirmaet PricewaterhouseCoopers. Begrebet corporate governance er kommet højere op på den amerikanske dagsorden efter en række store erhvervsskandaler i USA. I Europa har kun 32 procent af bestyrelserne mod 62 procent i USA brugt mere tid og øget indsatsen i 2003 sammenholdt med året før. Undersøgelsen består af interviews med 138 europæiske økonomidirektører og administrerende direktører i multinationale selskaber samt 177 af deres kolleger i USA. /ritzau/