Europa-efterskole på vej i Vester Thorup

Arbejdsgruppe holder stiftende generalforsamling til ny skole onsdag

Der er gode forhold til et internationalt og kreativt miljø på efterskolen i V. Thorup, der lukkede før sommerferien. Nu tyder alt på, at skolen genåbner til august næste år som Europa-efterskole. Arkivfoto: Martin Damgård

Der er gode forhold til et internationalt og kreativt miljø på efterskolen i V. Thorup, der lukkede før sommerferien. Nu tyder alt på, at skolen genåbner til august næste år som Europa-efterskole. Arkivfoto: Martin Damgård

V. THORUP: Den lukkede efterskole i Vester Thorup genopstår næste år som Europa-efterskole. Det er målet for en lokal arbejdsgruppe, der på onsdag holder orienteringsmøde og stiftende generalforsamling i den selvejende institution Europa-efterskolen i Vester Thorup.

Her skal vælges en bestyrelse, der vil arbejde på at oprette den nye skole, oplyser Poul Erik Uttrup fra arbejdsgruppen.
- Vi tror på ideen med en stærk europæisk dimension, og at det kommer mange unge menneskers ønsker i møde, forklarer han.
- Undervisningen vil tage udgangspunkt i både de historiske, kulturelle, politiske og sociale forhold, der har skabt Europa. Og ikke kun EU-landene, tilføjer Poul Erik Uttrup.
Skolen vil benytte sig meget af kontakt og udveksling med skoler i andre lande, både af lærere, elever og hele klasser.
I første omgang satses på at få 40 elever til skolestart i august 2013.
- Nogle vil sikkert spørge om det kan lade sig gøre at samle elever til en ny efterskole, når den tidligere måtte dreje nøglen om på grund af manglende elever, erkender Poul Erik Uttrup.
- Det kan besvares meget kort: Det ved vi ikke. Men vi tror på det.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.