Europa på listesko op til folkeafstemninger

Tempoet i Europa skruet ned, indtil folkeafstemningerne om forfatningstraktaten er overstået. EU-ekspert kalder samarbejdet for direkte handlingslammet

BRUXELLES:Samarbejdet i EU er sat på vågeblus op til folkeafstemningerne om EU's forfatningstraktat. Især frygten for et nej i Frankrig den 29. maj får beslutningstagerne til at overveje sine ord en ekstra gang og være lidt mere påpasselige med de ømtålige emner. Det bekræfter flere kilder i systemet over for Ritzau. Også udenrigsminister Per Stig Møller (K) medgiver, at tempoet er sat ned. Kommissionen, der har eneret på at stille lovforslag i EU, er ifølge EU-ekspert fra Københavns Universitet Marlene Wind direkte handlingslammet, indtil afstemningerne er overstået. Det afviser flere kilder i kommissionen men erkender dog samtidig, at man tænker mere taktisk. - Vi lytter da med et fransk øre og overvejer, om ting kan blive misforstået i debatten. Det ville være at lyve, hvis vi sagde, at folkeafstemningerne ikke påvirker rytmen i forhold til visse ting. Men arbejdet er ikke gået helt i stå. Vi skal jo også vise, at Europa handler, ellers ville det sende et meget dårligt signal, siger en højtstående kilde til Ritzau. En af de sager, hvor kommissionen ifølge kilden har ageret anderledes af hensyn til franskmændene er planerne om strengere restriktioner for statsstøtte til industrien, der foreløbig er blevet udskudt. Også EU's formandsland, Luxembourg, forsøger øjensynligt at overtale de franske vælgere til at krydse ja. Et forslag om at sænke afgifterne på Frankrigs restauranter kan umiddelbart virke som en gave, men kort efter afstemningen skal alle lande dog sige god for forslaget, hvilket næppe vil ske. Ifølge Marlene Wind vil kommissionen og formandskabet hellere midlertidigt standse maskineriet end at beslutte noget, der kan påvirke debatterne negativt. - Kommissionen er handlingslammet, fordi man er bange for at gøre noget forkert i forhold til de debatter, der er i de enkelte medlemslande, og dermed kan få uheldige konsekvenser. Så derfor vil man hellere man hellere lægge låg på og nærmest sætte hele EU-systemet på stand by, indtil folkeafstemningerne er overstået, siger hun. At lovmøllen helt skulle være gået i stå af frygt for et fransk nej er Per Stig Møller uenig i. Men han lægger ikke skjul på, at de større beslutninger gemmes, til når man kender EU's fremtid bedre. - Nej, den er ikke gået i stå. Der sker jo noget i hvert eneste ministerråd hele tiden, men de store reformer, de store nye ting man kunne forestille sig skulle laves, det vil man holde igen med, for det er jo vigtigt for kommissionen og ministerrådet at vide, hvad det er for en traktat, vi arbejder efter i fremtiden. Så det er rigtigt nok, at mens der er folkeafstemninger i en række lande, så dæmper kommissionen ambitionsniveauet. For det vigtigste er jo, at Europa beslutter sig for en forfatningstraktat, siger udenrigsministeren, der peger på beslutninger om servicedirektivet og forhandlingerne om EU's kommende finanslov som eksempler, hvor der trods folkeafstemningerne sker noget. Men netop beslutningen om at se på det omstridte direktiv igen blev ifølge iagttagere mest af alt truffet som en gestus over for den franske præsident, Jacques Chirac, fordi franskmændene frygter, at direktivet vil undergrave den sociale model på arbejdsmarkedet. Derfor bad lederne på et topmøde i marts kommissionen om at komme med et revideret forslag til en liberalisering af markedet for serviceydelser, hvor det understreges, at social dumping skal undgås. Og hvad angår budgetforhandlingerne, så mener Marlene Wind, at emnet er for abstrakt til at få folk til at stemme nej. - Man prøver lige så stille og roligt at køre budgettet hjem og håber så, at det ikke bliver genstand for den store diskussion, hvilket det indtil nu ikke har været. Det er desuden så indviklet, at der alligevel ikke er nogen vælgere, der lægger mærke til det, siger EU-eksperten. Lovmøllen i Europa vil sandsynligvis først komme ordentlig op i omdrejninger igen, når briterne engang har stemt, hvilket meget muligt først bliver engang i 2006. /ritzau/