Europa ved en skillevej

Lige nu er der nok at knytte kommentarer til på det indenrigspolitiske plan i lille Danmark - lige fra alle uhyrlighederne fra den røde teenage-regering til den mildt sagt pinlige sag vedrørende tidligere skatteminister Troels Lund Poulsens påståede magtmisbrug i forhold til en politisk modstanders mellemværende med skattevæsenet.

EMNER 18. december 2011 05:00

I virkeligheden er også den sag måske en udløber af, hvordan de politiske ungdomsorganisationers store drenge boltrer sig på Christiansborg, alt imens de glemmer, at de nu styrer land og rige og har fået et ansvar, der forpligter mere end som så. Herre gud, manden er jo en ung stud.mag., selv om han allerede har beklædt topposten i tre ministerier (!). Det fortæller blandt så meget andet måske i virkeligheden noget meget trist om tilstanden i det danske folkestyre (!) - og bemandingen af ministerposter i den nuværende regering fuldender tragedien… Nu til noget helt andet uden for vores egen lille andedam, men som vi alligevel er en del af og meget afhængige af. Det er naturligvis EU og den fatale krise, der hersker her, jeg tænker på. Krisen er på overfladen primært af økonomisk art. Grækenland og nu også andre sydeuropæiske lande har alvorlige problemer med at leve op til de krav, der stilles for at være medlem af den fælles valuta euroen. De stærke økonomier i EU træder til med hjælpepakker med tilhørende krav til de pågældende økonomier om at rette ind efter kreditorernes krav om budgetdisciplin. Nu er en magisk grænse imidlertid nået - eller sagt på en anden måde: Den fælles valuta er blevet indhentet af fortiden forstået på den måde, at den blev etableret på et grundlag, der mere var baseret på en ideologisk drøm end på realiteter. Lande med vidt forskellig kultur og vidt forskellig økonomi kan kun have en fælles valuta, hvis det sker i forbindelse med, at de også politisk udgør en enhed. Euroen kræver med andre ord en europæisk union, hvor landenes økonomier er så integreret, at der reelt er tale om et føderalt Europa, hvor nationalstaterne i realiteten er afskaffet. Det er en problemstilling, som finanskrisen har fået op til overfladen. Ønsket om et sådant Europa har Tyskland og Frankrig længe haft. Eller rettere sagt de pågældende landes politikere! Her er vi nemlig ved den europæiske krises egentlige rod. Det europæiske projekt har således et fatalt folkeligt demokratisk underskud. Det er ikke et befolkningernes projekt, men den politiske elites projekt. Derfor truer det nu med at falde sammen som et korthus. Det kan man beklage, men det er den barske sandhed. Personligt har jeg altid været EU-tilhænger og ønsker det bedste for EU's fortsatte beståen forstået som et EU som et fredens og et samhandelens projekt. EU som en føderal stat er omvendt et dødsdømt projekt af den enkle grund, at det ønsker befolkningerne ikke! Vi vil gerne leve i et fredeligt Europa med fri handel over grænserne og i det hele taget i et Europa af tæt samarbejdende fædrelande. Og vi ønsker et Europa, der står stærkt i konkurrencen på et globalt marked. Men er prisen, at man i princippet hen over hovedet på befolkningerne nedlægger nationalstaterne for at redde euroen, så går det for alvor grueligt galt. Det har vi set skræmmende eksempler på andre steder! Som borgerlig/liberal vælger i Danmark kan jeg ikke stærkt nok opfordre ikke blot danske politikere, men måske især politikere i de lande, hvis befolkninger aldrig er blevet hørt om EU-spørgsmål, til at tage folkedybet alvorligt. Intet demokrati kan ignorere det hensyn uden at forråde sit fundament og skabe en undertrykkende kolos på lerfødder. Europa er i sandhed ved en skillevej - lad os følge den vej, der forener og styrker os, men i respekt for nationalstaternes suverænitet og egenart! Flemming Jansen er freelance-journalist, fhv. borgmester og lektor. Fast bidragyder til "På Kanten". Bor Østerled 5 i Pandrup. E-mailadresse: fja@mail.dk.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...