Europæisk bordhockeyliga

Bjarne Axelsen initiativtager til europæisk liga

Brønderslev 23. september 2006 06:00

BRØNDERSLEV: Der etableres nu en europæisk liga i bordhockey. Initiativtageren er formand for Fremad Eagles i Brønderslev, Bjarne Axelsen. Han fortæller, at seks lande er med i ligaen, nemlig Kroatien, Slovenien, Østrig, Schweiz, Tyskland og Danmark. - Forberedelserne har stået på i et halvt år, fortæller Bjarne Axelsen. Han fik ideen i sommer, da han var rundt i Europa. Bjarne Axelsen fortæller, at den europæiske liga indledes til november i Ljubljana i Slovenien og slutter i Zagreb i Kroatien i juni 2007. Den danske del spilles påskelørdag 7. april i Brønderslev. De øvrige kampe spilles i Frankfurt i Tyskland, Zürich i Schweiz og Wien i Østrig. Bjarne Axelsen fortæller, at han har lavet aftalen med Marko Curkovic fra Kroatien, Bernard Skrlep fra Slovenien samt Rolf Locher fra Schweiz. Der er ca. 800, der spiller bordhockey i Danmark, mens der i de seks europæiske lande er ca. 10.000.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...