EMNER

Europæisk familieforøgelse

FREDERIKSHAVN: EU-familien vokser, og det var grunden til, at justitsminister Lene Espersen (K), der også venter familieforøgelse, i går troppede op på Kulkajen ved Krudttårnet. Lene Espersen holdt tale ved Europa 2000s sejlende kampagne med skibet "Halmø". Hensigten med kampagnen er at bedre kendskabet til EU-udvidelsen og den nye forfatningstraktat, som formentlig kommer til folkeafsteming i 2004, fortæller folketingsmedlem Fl. Oppfeldt (V), der er formand EU 2000. - En undersøgelse, som Vilstrup har lavet, viser,at folk er mere positivt på EU jo højer deres vidensniveau er, siger Fl. Oppfeldt. - Derfor kan man godt se vores kampagne som optakt til den debat, vi skal have før folkeafstemningen næste år. Men seancen på kajen i Frederikshavn flyttede næppe ret mange holdninger. For det var tordenskjolds soldater, der mødte op. Blandt de 47 fremmødte, ministerchaufføren inklusive, var der foruden ministeren to andre folketingsmedlemmer, tre-fire byrådsmedlemmer/suppleanter og adskillige andre politisk aktive. Lene Espersen trak i sit indlæg en linje fra sine bedsteforældres Europa til nutidens, og udledte, at tidligere stormagtsdominans er afløst af et demokratisk samarbejde, hvor også Danmark har en stemme. Hun berørte krigen på Balkan og erklærede sig som tilhænger af, at hele eks-Jugoslavien kommer med i EU inden for en kort tidshorisont. Viceborgmester Chris Sørensen (V) talte om EU som fredens projekt og beklagede, at Danmark som følge af de fire forbehold ikke kan deltage i fredsbevarende operationer under EU-ledelse. - De fire forbehold skal fjernes snarest muligt, sagde han. - Selvtilstrækkelighed fører os ud i isolation. Efter talerne skulle tilhørerne samle et puslespil på kajen bestående af træbrikker med det nye Europakort. De tog ni minutter - langt fra Sæbys rekord dagen før på lidt over fem minutter, men også noget hurtigere end Århus' bundrekord på 15 minutter, Side og