EMNER

Europas anden ende: Ikke et ord om unionen

Den populære tidligere udenrigsminister Kasoulides har susende travlt med sin kampagne op til søndagens Europa-Parlamentsvalg på Cypern. Det bizarre er, at valget slet ikke handler om Europa og parlamentet

NICOSIA:På det moderne kontor står "klassebilledet"' af Europas statsledere og udenrigsministre fra København 2002. Ioannis Kasoulides er med som udenrigsminister for Cypern. I centrum af billedet står Anders Fogh Rasmussen, der netop har sagt de forløsende ord: "Vi har en aftale". Udvidelsen af EU er netop faldet på plads. - Mr. Rasmussen ja, en karismatisk leder, siger Kasoulides og babber eftertænksomt på den cigar, han lige har tændt. - Og så er der den anden Mr. Rasmussen. For nylig læste jeg i en cypriotisk avis, at han var blevet valgt som leder af Europas socialdemokrater. De havde oven i købet sat et billede i avisen af ham. De havde bare taget fejl af de to danske Rasmussen'er, så det var et billede af den liberale statsminister, der ledsagede nyheden om socialdemokraternes ny formand, klukker Kasoulides. Han tager en kold slurk Cola light lige fra dåsen. Der er næsten 35 grader udenfor. Kasoulides er også nødt til at holde hovedet koldt. For selv om han er en erfaren rotte, står han i sit livs måske sværeste politiske situation. Godt nok er han sikker på at blive valgt som Europa-Parlamentariker på søndag, hvor cyprioterne ligesom danskerne går til stemmeurnerne. Han er såmænd også spået det største antal personlige stemmer, for han er ikke hr. hvem som helst. Som udenrigsminister gennem seks år indtil valget sidste år spillede han en stor rolle i Cyperns optagelse i EU og i forhandlingerne med FN om at genforene tyrkcyprioterne i nord og græskcyprioterne i syd. Krig i egne rækker Det eneste problem er bare, at græskcyprioterne forkastede genforeningsplanen, selv om Kasoulides og hans borgerlige parti, Democratic Rally, anbefalede et ja. Ikke nok med det. Ugen efter afstemningen brød den fløj af partiet, som modsatte sig genforening med tyrkerne, ud og dannede deres eget parti. Nu bruger Kasoulides adskillige timer af sin kampagne på at ringe rundt til dem, som rygtet siger vil stemme på udbrydergruppen "For Europa" til valget. - Det er et kæmpeproblem. I stedet for at jage de andre partiers vælgere er vi endt i en situation, hvor vi kæmper om vores egne vælgere, sukker han. Der er nok vælgere at kæmpe om i et land, hvor en stor del af befolkningen har medlemskort til et politisk parti og i det hele taget tager politik meget alvorligt. Europæisk politik undtaget, altså. - Desværre skygger folkeafstemningen helt over valget. Vi diskuterer overhovedet ikke Europa, og hvad vi ønsker at gøre ved miljøet, beskæftigelsen eller andre fælles europæiske problemer. Det hele handler om, hvad jeg har tænkt mig at gøre ved det cypriotiske problem, og hvordan vi kan få en ordentlig løsning. Kasoulides besluttede først at stille op til parlamentet efter folkeafstemningen, hvor alt var kaos. - Mit parti havde brug for mig, så alle stemmer ikke går til udbrydergruppen, som har slået en meget nationalistisk tone an, forklarer han. Han betegner sig selv som jokeren, partiet hiver op af hatten, når der er problemer. Derfor har han også været på gader og stræder for at vise sit ansigt. I det hele taget satser hans parti på højtprofilerede og landskendte kandidater. På den måde håber de at slå både landets største parti - de tidligere kommunister - og præsident Papadopoulos' parti DICO, som har fået medvind, efter at præsidenten ganske uventet anbefalede et nej til Annan-planen i april. Men det er op ad bakke for Kasoulides og co. Folk har ganske enkelt fået nok af valgkampe. Og EU er ikke et projekt, der får cyprioterne op af stolene. Alligevel skal stemmeprocenten nok blive høj, for der er tradition for at stemme på Cypern, ikke mindst fordi det er et af de få steder i verden, hvor det er obligatorisk at stemme. Denne gang er det dog kun "stærkt anbefalet", så sofavælgerne undgår den almindelige bøde på 7500 kroner. Dagen efter følger NORDJYSKE i hælene på Kasoulides til partilederen Anastasiades' kontor. Her er 15 erfarne partimedlemmer mødt op med en lang liste navne. De 15 var alle unge støtter, dengang partiet Democratic Rally blev dannet i 1976 i et ganske nyfødt demokrati. Nu er de mødt op for at demonstrere deres støtte til partiet og tale deres foragt for udbrydergruppen. Partilederen Anastasiades er rørt lige som flere af de andre. - Han ved godt, at han var en af hovedårsagerne til partiets opsplitning. Partilederen udtrykker sig meget sort-hvidt. Derfor virkede hans ja til Annan-planen meget stærkt, mens jeg gjorde meget ud af både fordele og ulemper, forklarer Kasoulides bagefter. De to er både kolleger og konkurrenter. Og på sigt spås Kasoulides gode chancer for at efterfølge den nuværende partileder. Køer i gaden Senere på dagen går turen videre til det sydlige Cypern, hvor 1000 mennesker er mødt op på Hawaii Hotel for at hylde partiets seks EU-kandidater. Til råb og klapsalver leverer de hver en kort brandtale. Emnet er splittelsen af partiet - en gang imellem krydret med et løfte om at kæmpe Cyperns sag i Europa, hvad dét så end vil sige. Det får publikum aldrig at vide, for straks efter drager følget i stor fart tilbage til hovedstaden Nicosia, hvor kandidaterne skal i tv. I halvanden time kan befolkningen ringe ind og stille spørgsmål. Igen kredser emnerne om folkeafstemningen og partisplittelsen. Bagefter er Kasoulides tilfreds med, at der også kom spørgsmål om de stigende oliepriser og Cyperns økonomi. Det har godt nok ikke noget med Europa-Parlamentet at gøre, men det gav mulighed for at tale dunder mod den siddende regering. De eneste på Cypern, der under valgkampen virkelig har sat EU og parlamentet på dagsordenen, er bønderne. Aftenen før blokerer de Nicosias centrale motorvej med en hær af dyr, som de truer med at lukke fri i gaderne i protest mod de stigende foderpriser, som EU-medlemskabet har forårsaget. Det lykkes dem aldrig. Politiet får sat en stopper for aktionen, som ellers havde været en brat måde at dreje opmærksomheden over mod det, valget på søndag i virkeligheden handler om: Cyperns første EU-politikere.