Udland

Europas banker står bedre rustet til skrækscenario

En test af 51 europæiske banker bekræfter, at de står stærkere til at møde en eventuel krise.

Metal bank sign on old wall. Foto: Free/Colourbox.com

Metal bank sign on old wall. Foto: Free/Colourbox.com

Bankerne i eurozonen står stærkere end i 2014, viser en omfattende stresstest, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har gennemført.

En lignende stresstest blev foretaget for to år siden.

Resultatet af den seneste europæiske banktest viser, at "bankerne i eurozonen er mere robuste", konkluderer Den Europæiske Centralbank, ECB, ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

EU-Kommissionen bekræfter billedet. Kommissionen skriver, at testen overordnet bekræfter, at "bankerne i stigende grad er robuste".

Det går imidlertid ikke lige godt alle steder. Den italienske bank Banca Monte dei Paschi di Siena klarer sig dårligst af de 51 banker i testen.

Banca Monte dei Paschi di Siena, som ifølge nyhedsbureauet AFP er den ældste i verden, vil få alvorlige problemer, hvis man opsætter et skrækscenario for økonomien.

Både Jyske Bank, Danske Bank og Nordea melder i forlængelse af testen, at testen bekræfter et solidt og stærkt udgangspunkt i tilfælde af krise.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.