Europas dyreste briller er danske

} KØBENHAVN: Danskerne betaler op mod det dobbelte for deres briller som forbrugerne i de andre europæiske lande. Det viser en ny analyse fra European Optical Industry Economic Review 2003/2004. England, Italien og Spanien hører til de billigste lande at købe briller i, skriver dagbladet Børsen. Konkurrencestyrelsen kritiserer, at konkurrencen er dårlig. Mens man i England i gennemsnit betaler 1200 kroner for et synshjælpemiddel, er prisen i Danmark på omkring 3000 kroner. Det skyldes ikke højere indkøbspriser, men at avancerne sættes højere i de danske kæder og butikker, mener styrelsen. I Synoptik, erkender koncernchef Peter Scheuer Jensen, at priserne ikke har rokket sige siden 2002, hvor Konkurrencestyrelsen kritiserede optikerne for at være for dyre, og konkurrencen for at være for slap. Ifølge analysen ligger alle de dyreste optikerkæder i Norden, hvor moms og arbejdsløn er høj. /ritzau/