Eurorenten fastholdes på rekordlave 0,75 procent

Den Europæiske Centralbank fastholder eurorenten rekordlav. Men udebliver opsving, kan en nedsættelse komme.

Eurorenten fastholdes på rekordlave 0,75 procent

Rente i Euroland ligger på sit laveste nogensinde. Og Den Europæiske Centralbank, ECB, fastholder renten på rekordlave 0,75 procent.

Men der er noget, der tyder på, at renten på et tidspunkt vil komme endnu længere ned.

- Trods en afventende holdning i dag, ser vi stor sandsynlighed for, at centralbankchef Mario Draghi vil åbne døren for yderligere rentenedsættelser, siger Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken, i en kommentar til fastholdelsen af eurorenten.

At Draghi ser sig nødsaget til at skrue på renteskruen igen skyldes, at inflationen og væksten i EU ikke udvikler sig helt så lovende som ventet.

Også Frank Øland, europaanalytiker i Danske Bank, forventer, at ECB vil sætte renten ned, hvis økonomien ikke begynder at komme op i fart:

- Udebliver opsvinget, så vil ECB sandsynligvis sænke renten til 0,5 procent i løbet af de næste par måneder, lyder det fra Frank Øland.

Og kommer det dertil, at ECB på et tidspunkt sætter renten ned, så følger Nationalbanken efter, vurderer økonomerne. Udlånsrenten i Danmark ligger på 0,3 procent.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.