Udland

Eurozonens fire store vil booste væksten

Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien vil sætte gang i økonomien og lover at bruge milliarder på formålet.

Eurozonens fire store vil booste væksten

Mere end 890 milliarder kroner.

Eurozonens fire største økonomier agter at gribe dybt i lommerne for at få gang i den skrantende vækst i EU-landene, der har den fælleseuropæiske valuta.

Sådan lyder budskabet fra lederne af Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien, som fredag mødtes i Rom forud for næste uges længe ventede EU-topmøde i Bruxelles.

Ifølge den franske præsident, François Hollande, er toppolitikerne blevet enige om at mobilisere "én procent af det europæiske BNP, det er mellem 120 og 130 milliarder euro, for at støtte væksten", lyder det.

Det enorme beløb svarer i danske penge til mellem 890 og 965 milliarder kroner.

Hvis man sætter gang i væksten, genvinder eurozonen også omverdenens tillid, lyder det fra den italienske premierminister, Mario Monti, på et pressemøde efter fredagens minitopmøde.

- Den første målsætning, som vi er enige om, er at genstarte væksten, investeringer og at skabe job, lyder det.

- Euroen er kommet for at blive, og det mener vi alle, tilføjede Monti og omtalte euroen som "uigenkaldelig".

Samme melding kommer fra den tyske forbundskansler, Angela Merkel. Hun slår på tromme for, at der er brug for mere finansiel og politisk integration, hvis landene skal overvinde gældskrisen på længere sigt.

- Lektionen af denne krise er mere Europa, ikke mindre Europa, siger hun.

- Vi bliver nødt til at arbejde tættere sammen politisk, især i eurozonen. Hvem som helst, der har en fælles valuta, må også have sammenhængende politik. Det er en lektion fra de seneste to år, tilføjer hun.

François Hollande foreslog sidste uge en "vækstpagt" på 120 milliarder euro, som skal gøre noget ved gældskrisen i Europa.

Den socialistiske præsident i Paris mener, at pengene skal komme fra tre kilder.

De 55 milliarder skal komme fra ubrugte midler i EU's strukturfonde, 60 milliarder skal komme fra Den Europæiske Investeringsbank, mens 4,5 milliarder skal finansieres via euroobligationer for infrastrukturprojekter.

/ritzau/