Løgstør

Eva Mejdahl gæst i søndagscafe

Fru Mejdahl fortæller om sit liv

AARS:Folketingsformandens frue - Eva Mejdahl - er søndag 28. oktober gæst i Ældresagens søndagsacafe i Aktivitetscentret i Bymidten i Aars. Her vil hun fortælle sin livshistorie og om sit liv en kendt mand. Eva Mejdahl har været gift med Christian Mejdahl i 40 år. De har sammen fire børn og 12 børnebørn. En af børnene har overtaget parrets gård ved Løgstør. Eva Mejdahl har i mange år været organist ved Oudrup Kirke - et arbejde hun holder meget af og fortsat beskæftiger sig med. Tidligere har hun været medlem af menighedsrådet ved Oudrup Kirke.