Eva og hendes museum i tysk tv i morgen

Eva Pe­ter­sen fra Har­mo­ni­ka­mu­se­et op­træ­der i mor­gen af­ten i tysk fjern­syn. Her er Eva Pe­ter­sen (th.) sam­men med NDR-re­dak­tør Ul­rike Brenning un­der op­ta­gel­ser­ne på mu­se­et.

Eva Pe­ter­sen fra Har­mo­ni­ka­mu­se­et op­træ­der i mor­gen af­ten i tysk fjern­syn. Her er Eva Pe­ter­sen (th.) sam­men med NDR-re­dak­tør Ul­rike Brenning un­der op­ta­gel­ser­ne på mu­se­et.

BROVST:Eva Petersen, indehaver af Harmonikamuseet i Sandmosen, optræder i morgen aften i nordtysk fjernsyn. Det nordtyske tv-selskab NDR (Norddeutscher Rundfunk) har besøgt den jyske vestkyst, herunder Harmonikamuseet, og indslagene sendes søndag aften kl. 18-18.45 i det månedlige program Nordsee Report. I NDRs programoversigt hedder det bl.a.: Omkring 1000 harmonikaer på godt 700 kvadratmeter, et resultat af Eva Petersens ustyrlige samlerlidenskab. Eva Petersen har beboet sit ”rige” siden 1969, og der er ikke nogen grænse mellem museum og beboelse. De, der besøger museet, føler sig straks hjemme og griber til tasterne. Hvor ellers har besøgende mulighed for blandt så mange instrumenter at finde deres yndlingsmodel? Og kun enkelte af de mange harmonikaer kan ikke spille. Eva Petersen begyndte med 100 harmonikaer på loftet. Når der har manglet plads, har hun bygget ud - aldrig til sig selv, men altid til samlingen. Og da hun ikke kan smide noget væk, rummer museet også en afdeling af husholdnings- og brugsgenstande. Hver onsdag er der dans på museet, og NDR bringer også indslag fra et dansearrangement. Tv-udsendelsen byder desuden på indslag fra bl.a. Emil Nolde Museet og fra Lild Strand, hvor maleren i sin tid opholdt sig et års tid. Fra fyrtårnet i Nørre Lyngvig, som lokale beboere kæmper for at redde fra lukning, et vikingeindslag fra Ribe og en reportage om tyske håndværkere, der pendler til Ringkøbing. NDRs udsendelser ses af tusindvis af seere i delstaterne Niedersachsen, Schleswig-Holstein, Mechlenburg-Vorpommern og Hamburg. Og efterhånden også af mange danskere, der kan tage programmet på parabol eller fællesantenne. { Nordsee Report kan ses på NDR søndag kl. 18-18.45.