Lokalpolitik

Evangelister vil udbygge

Medlemmer af den frikirkelige organisation Evangelist står i kø for at købe sommerhuse i Tranum Ferieby i Jammerbugt Kommune.

Derfor har evangelisternes selskab, Zelot, søgt Jammerbugt Kommune om at få sat gang i udstykningen af yderligere 80 grunde i Tranum Ferieby. Jammerbugt Kommunes teknik- og miljøudvalg har besluttet at spørge staten, om man kan udlægge et nyt sommerhusområde med 60 nye sommerhusgrunde i Krogen ved Tranum. Årsagen er, at det nye område ikke er med i den gældende regionplan, men med som et ¿hensigtsområde¿ til sommerhuse i den tidligere Brovst Kommunes kommuneplan. Derfor kan kommunen bare ikke sige ja til at udstykke nye grunde i Krogen. Statens velsignelse skal også til.