EMNER

Eventyr kan slutte brat

Utak er verdens løn. Nu gik jeg og troede, at jeg gjorde henholdsvis Orla Hav (S) og Ole Vagn Christensen (S) en tjeneste ved at hjælpe dem ud af deres kvide ikke at kunne få ørenlyd i Folketinget, når de engang imellem fik overladt talerstolen.

Og se, om ikke O.V.C., her senest i sit indlæg "Stop kalkunjagt" (4.7.), har fået den store forskærerkniv fra slagteritiden i Thisted frem. Det lurede mig nok, at O.V.C. personligt ikke vil gå ind for Snapstingets lukning. Det lurede mig også, at O.V.C. ikke ejer humorens store gave. Det kan i øvrigt også være en negativ sidegevinst over for manglende lydhørhed fra andre i Folketinget. Apropos humor, O.V.C. Netop i forbindelse med problematikken omkring Muhammed-tegningerne udtalte vores statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), for nylig, at "det, der adskiller etniske danskere i almindelighed fra ikke-etniske danskere, også set i almindelighed, er evnen til humor, satire og ironi". Derfor skal Ole Vagn Christensen nok passe på ikke at bedrive den særegne socialdemokratiske disciplin, der hedder "at være ved at falde ud over afgrunden", såvel bogstaveligt som i overført betydning. Dog må jeg medgive O.V.C. et forhold i hans seneste indlæg: Det er og har været en sandt eventyr, siden danskerne indførte systemskiftet i 2001 ved at sætte S og R på porten. Men eventyr har det desværre med at slutte brat og blive afløst af den store stygge ulv, der fortærer alt med hud og hår. Måtte det ikke ske i den virkelige danske verden. Det kan vælgerne heldigvis forhindre ved fortsat at satse på V og K. Ole Vagn Christensen ønsker at stoppe her og som en anden kalkun stikke hovedet i jorden. For min skyld ok. Jeg vil nødigt være årsag til at give ham mere spalteplads i NORDJYSKE Stiftstidende end højst nødvendigt.