Brønderslev

Eventyr og drama i skoven

En rollespilsklub har set dagens lys i Brønderslev - pinsedag var debut for krigere og jægere

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Påklædningen vidnede om, at flere af deltagerne i pinsens spil har deltaget i rollespil før.

- De to konger Vladimir og Heinz har sagt, at vi skal erobre landet - de vil kriges om området. Vi er kolonister, og er lige anløbet med nogle skibe. Jens Nordmark stod søndag i spidsen for rollespil i Grindsted Plantage, og der var dømt drama, eventyr, magi, spænding og oplevelser ad libitum for de godt 30 deltagere. Bevæbnet med sværd og andre drabelige våben kastede de sig ind i spillet, og for god ordens skyld skal nævnes, at spillernes våben er polstret latexsværd og knive, der ikke gør skade. Brønderslev har fået en rollespilsklub - en klub der er opstået ud fra et stærkt ønske fra forældre, børn og unge. Og første runde i spillet bød på de godes kamp mod de onde. Og sjovt nok ville langt de fleste af drengene helst spille "de onde".