Eventyr og musik

Spændende aften i Doverodde

Musik 3. august 2007 22:17

Onsdag aften er der musikprogram på Limfjordscentret i Doverodde Købmandsgård med overskriften “eventyr og musik”, hvor Regine Brunke, cello, og Sylvia Reiss, keltisk harpe, har sat musik til Brødrene Grimms eventyr, “Snehvid og Rosenrød”. De to musikere, som også i fjor gav koncert på Limfjordscentret, kommer fra Kassel i Tyskland. Regine Brunke komponerer musik til violincello, giver musikundervisning og optræder ved koncerter - i de senere år sammen med Sylvia Reiss, som også komponerer, nemlig musik for harpe. Hun er musikpædagog og har optrådt ved koncerter i Tyskland, Spanien, Schweiz og England. Foruden klassisk musik spiller de keltisk musik, argentinsk tangomusik, skandinavisk musik og egne kompositioner. Dagen efter, torsdag, optræder Regine Brunke og Sylvia Reiss i øvrigt ved en keltisk aften på Lunaria Kunstsamling i Sindrup. dl.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...