Eventyrligt mange madpakker

Skolevæsen 1. april 2005 06:00

Det var en børnefødselsdag af mere end almidelig størrelse Haubro Søttrup Friskoles Venner havde i tankerne, da en halv snes frivillige i går kastede sig over en usædvanligt stor produktion af sunde madpakker til nordjyske friskolebørn. akkerne skal nemlig spises i forbindelse med, at 16 friskoler i eftermiddag markerer H.C. Andersens 200 års fødselsdag ved at lave Gigantium i Aalborg om til H.C. Andersenland. Når opgaven med at fodre de 1800 børn lige netop landede i køkkenet på friskolen i Haubro skyldes det en lang, lang madpakketradition på den vesthimmerlandske skole. - Jeg tror, det er fem seks år siden, at vi første gang lavede madpakker til et svømmestævne for friskolerne. Og siden har vi lavet mad til flere friskolearrangementer, forklarer Henrik Larsen, der er formand for Friskolens Venner. Og da madpakkerne fra Haubro både er forunderligt sunde og eventyrligt lækre, har det gode ry bredt sig.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...