Fodbold

Everton holder Liverpool fra scoring og førsteplads

0-0 i lokalderbyet ude mod Everton kan koste Liverpool dyrt i mesterskabskampen, som Manchester City nu fører.

Jordan Pickford reddede flot, da Liverpools Mohamed Salah kom til en store chance i første halvleg af Merseyside-derbyet.

Jordan Pickford reddede flot, da Liverpools Mohamed Salah kom til en store chance i første halvleg af Merseyside-derbyet.

LIVERPOOL:Liverpool måtte søndag nøjes med 0-0 ude mod Everton i lokalderbyet på Merseyside og har dermed mistet førstepladsen i Premier League efter 29 spillerunder.

Everton har stadig ikke vundet et Merseyside-derby i ligaen siden oktober 2010. Men de nu efterfølgende 17 kampe uden Liverpool-nederlag, kan de rødklædte næppe trøste sig meget med, da pointdelingen betyder, at Liverpool nu ikke længere selv kan afgøre mesterskabskampen.

Med 29 kampe spillet har Manchester City 71 point og en syv mål bedre målscore end Liverpool med 70 point.

Everton ligger midt i rækken.

Liverpool-forsvarer Virgil van Dijk har dog stadig fokus på den tætte kamp om mesterskabet trods det ene point søndag.

- Selvfølgelig er vi skuffede. Vi fortjente tre point, og det siger meget, at de (Everton-spillerne, red.) fejrer resultatet. Vi havde chancerne til at vinde, men vi udnyttede dem ikke.

- Vi kom efter tre point, og nu er det tid til at komme tilbage og være klar til næste kamp. Vi fokuserer på den næste kamp. Alle vil gerne føre ligaen, men vi kan ikke ændre situationen lige nu, siger Virgil van Dijk ifølge BBC.

Senest de to hold mødtes, vandt Liverpool på et bizart mål i overtiden. Siden det nederlag havde Everton tabt otte ud af 14 ligakampe.

Everton-målmand Jordan Pickford blev den store skurk i den omvendte kamp på Anfield, da han fumlede med en bold på vej over mål, så den blev holdt i spil og tillod Divock Origi at score sejrsmålet til 1-0.

Søndag på Goodison Park startede Pickford dog med at gøre skaden god igen, da han efter 28 minutter leverede en stor redning, da Liverpool-angriber Mohamed Salah kom helt alene igennem.

Det var højdepunktet i en chancefattig første halvleg.

I anden halvleg kom Salah igen alene igennem, men et for dårligt træk ødelagde egypterens mulighed for at komme til afslutning, da han blev tacklet forinden.

Everton-forsvaret kom mere og mere på hælene, og blandt andre også Fabinho måtte se en god Liverpool-mulighed blokeret af en frelsende Everton-fod.

Men også Everton truede, og kampen kunne være gået begge veje.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst