Evighedsstudenten er død

Uddannelse til tiden. Sådan lyder mottoet for Det Humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet - og det lever de studerende op til.

Evighedsstudenten er død. Nu uddanner de unge sig på normeret tid. Akrivfoto.

Evighedsstudenten er død. Nu uddanner de unge sig på normeret tid. Akrivfoto.

Mere end hver anden - nemlig 53 procent - gennemfører uddannelsen på den normerede tid - og ingen andre kandidatuddannelse på de danske universiteter kan måle sig med det tal. Den nærmeste konkurrent er AAU's fakultet for Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskab med 47 procent. Også med et ekstra år lagt til scorer humaniora i Aalborg højt: Så er 73 procent færdige. Det bliver kun overgået af medicin-studiet ved Københavns Universitet. Struktur mod målet Jørgen Stiegel, der er prodekan for Humaniora, glæder sig over, at så studerende skal mindes om at blive færdige med deres uddannelse: - Det skyldes, at vi har arbejdet med at strukturere og målrette uddannelserne. Også arbejdsformen med problemorienteret projektarbejde og vægt på virkelighedsnære problemstillinger spiller en væsentlig rolle, siger han. Tallene fremgår af den nyeste statistik fra Danske Universiteter.