Evigt uheldig dansker misser måske VM-kvalkamp

Håndboldspilleren Lærke Møller rev sin finger af led under landsholdets træning i Ankara.

Evigt uheldig dansker misser måske VM-kvalkamp

Lærke Møller har efterhånden været hele håndboldsportens lægeleksikon igennem. Den evigt uheldige playmaker var denne gang lige kommet sig over et hold i nakken, da hun blev ramt af en ny skade.

Håndboldlandsholdet spiller søndag VM-kvalifikationskamp mod Tyrkiet, og kort før den afsluttende træning i Ankara, rev hun sin ene finger af led.

- Hun trænede for fuld skrald i en time og 50 minutter. Og så ti minutter før vi var færdige, gik fingeren af led, siger landstræner Jan Pytlick til Ekstra Bladet.

- Jeg tror ikke, at det er så slemt. Jeg er optimist, men for en sikkerheds skyld, har vi valgt at få den røntgenfotograferet, fortsætter han.

Danmark og Tyrkiet mødes søndag i den første kamp om VM-kvalifikation. Returkampen spilles i Aarhus næste lørdag. Vinderen får en billet til VM i Serbien til december.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.