Eviva Espana for Blindstone

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Martin Jepsen Andersen (tv) og Jesper Bunk (t.h) har spillet sammen i 25 år. Sigurd Jøhnk-Jensen, Frederiksen har spillet trommer i Blindstone i godt et år. Foto: Ole Iversen

Af Ole Iversen.

De har spillet en vis legemsdel ud af bukserne og lavet plader i årevis. De har prøvet alle tricks i branchen for at deres musik skulle blive kendt. Men lige meget har det hjulpet. Det store gennembrud skete aldrig.

- Så tænkte vi - så spiller vi sgu bare det musik vi kan lide, fortæller bassist Jesper Bunk.

Og det var åbenbart det der skulle til. Nu tyder alt på at thylandske Blindstone for alvor er ved at få deres rock’n’roll ud over rampen i Europa. 1. december pakker de Marshall-forstærkere og instrumenter og sætter for anden gang kursen sydover, hvor Spanien og nu også Portugal har fået øjnene, eller nærmere ørerne op for deres hårde blues rock med umiskendelig tvist af Hendrix.

- Vi skal spille syv koncerter på otte dage over en stor del af Spanien, og vi glæder os helt vildt, fortæller Martin Jepsen Andersen, gruppens guitarist.

Han har aldrig glemt den første tur til Spanien, hvor der nærmest var Blindstone-mania på nogle af spillestederne, som de indtog.

- Vi skal spille numre fra vores 7. plade, som udkommer i næste uge. Men der bliver også plads til Hendrix numre som "Foxy Lady" og "Rock Your Mojo" Dem vil publikum høre. Det bliver en skidehård tur, men sådan er rock’n’roll, slutter de tre i fra øvelokalet i Nykøbing.

Turen til syden er i øvrigt støttet af blandt andet lokale firmaer som AB Metal og Munkens Bageri.

Blindstone spiller hjemme i Thisted i 2017 - detaljerne offentliggøres i nærmeste fremtid.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.