Excellent kulturhistorie

BIOGRAFI Karin Bang: "Lykkens kælebarn" Der er åbenbart ved at opstå interesse for den gruppe af forfattere og journalister, der havde deres hovedvirke i årene op til første verdenskrig. Flanørerne har man kaldt dem. Sidste år kom John Chr. Jørgensens bog om Gustav Esmann, og nu foreligger en velskrevet biografisk sværvægter i både omfang og indhold om en anden af flanørerne: Peter Nansen (1861-1918), manden, der var præget af en sjælden elegance og en betydelig forhandlingsmæssig smidighed. Karin Bang har foretaget en enorm research, ikke blot om hovedpersonen, men også om hans samtidige, hans åndstype og hans tid. Hun når ud i krogene af århundredskiftets kultur og problemstillinger. Hun er en storartet formidler, der undgår kompliceret akademisk sprog, og det betyder, at værket er tilgængeligt for enhver interesseret. Dagbladet "Politikens" første år klarlægges med Hørup, Edvard Brandes og Peter Nansen som centrale skikkelser. Senere kom Cavling til, og det er et af hans udtryk, der har givet bogen dens titel "Lykkens Kælebarn". Gyldendals voldsomme ekspansion kortlægges med Peter Nansen sammen med Frederik Hegel som hoveddrivkræfterne frem til Jacob Hegels ubarmhjertige afskedigelse af Nansen. Han var vennernes ven, der hjalp, hvor han kunne, hvad enten det drejede sig om Herman Bangs forfatterproblemer og elendige økonomiske forhold eller økonomisk dårligt stillede forfatterenker. Men først og fremmest er bogen en biografi, hvor man følger Peter Nansens liv og virke i hans historiske miljø. Ind imellem læser Karin Bang også hans forfatterskab som en enhed af liv og digtning, og hun studerer hans familieforhold og hans slægt langt tilbage. Hans far var således sognekapellan ved Budolfi Kirke fra 1862 til 1873, og hans farbror var apoteker i Saltum. Om Aalborg skrev Peter Nansen senere: "den morsomste af alle danske Provinsbyer, hvor jeg tilbragte 11 lykkelige Aar i Forkælelse." og han kaldte byen "den yndigste By i Verden". Undertiden kan man synes, at portrættet bliver en dydsskildring, hjælpsom var han og dertil en fremragende forhandler, men han var også en gældsbebyrdet livsnyder og en playboy og dertil en morfinist. Han skaffede sig da også en duel på livet med efterfølgende fængselsstraf. Der er dynamik i Peter Nansens tankegang. Han betyder en central nyorientering i pressedækning og med sine frie sædeskildringer en provokation i skønlitterær henseende. Hans litteratur var et eksempel på det moderne gennembruds fordring om fri kærlighed og den frie tanke - og hans liv i øvrigt også. Den konservative presse kaldte ham en pornografisk forfatter med en svinsk produktion. Ægteskabet med skuespillerinden Betty Müller, senere teaterdirektør Betty Nansen, var relativt frit, inden det opløstes. Da helbredet begyndte at vakle, tog han i 1916 sommerophold i Mariager, som han kaldte "Digternes Skagen", og indlogerede sig på Hotel Postgaarden, hvis standard levemanden ikke fandt ganske tilfredsstillende. Han trængte til frisk luft, fred og ro og til at komme væk fra hovedstaden. Karin Bang anser det for sandsynligt, at beboere i byen har været forbilleder for nogle af personerne i skuespillet "Udsigtsbænken". I juli 1918 dør han under et ophold i Mariager. Hans forfatterskab, bestående af prosa og dramatik, kan virke temmelig anstrengt i dag - og dog: i første halvdel af 1980'erne opførtes med succes et af hans skuespil i Tyskland. Peter Nansen førte en omfattende korrespondance, og han nåede selv at være med til at sortere og arkivere de mange breve. Han ville gerne være en stor digter, men han blev i stedet en fornem kritiker, der rendyrkede kritikken som kunst. Han blev da også ved sit forfatterjubilæum i 1908 "lovprist som sprogets bevarer og forædler." Karin Bangs værk er med sit udsyn, sit vidsyn og sin spændende detailrigdom et stykke excellent kulturhistorie Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk Karin Bang: "Lykkens Kælebarn, I-II" 1008 sider, 499 kr. Gyldendal.