Forsikringsvirksomhed

Få bilskader i sneen

Forsikringsselskaberne noterer flere skader af snetryk og frostsprængte rør.

Trods risikoen for, at sne og glatte veje ville medføre mange ekstra skader på bilbestanden, så fortæller forsikringsselskaberne, at der ikke har været flere anmeldelser end normalt. Hos Thisted Forsikring siger gruppeleder i skadesafdelingen, Brian Nielsen, at det meget mere har været skader af snetryk eller frostsprængte rør, som har fyldt hverdagen. Samme melding kommer fra formanden for GF-Klubben Thy-Mors, Send Aage Schytte, der også forklarer, at de få skader, som har været, mest er gået på, at bilisterne er skredet ind i snedyngerne. Men ikke så voldsomt, at det har øget udgifterne til reparationer.