Få bingo i poesi

Rikke Noor deltager i et noget utraditionelt bingo-arrangement

Man kan få bingo i en dyst på poesi. Privatfoto
Brønderslev 1. maj 2018 22:08

BRØNDERSLEV: Brønderslev Bibliotek får i denne uge besøg af Kulturkaravanen, som er en del af den regionale kulturaftales satsning. I denne omgang er De Nordjyske Biblioteker en del af karavanen, og derfor skal der spilles bingo med lyrik.

Den nordjyske singer/song writer, Rikke Noor, deltager i projektet og fortæller:

- Kulturkaravanen har denne gang hverdagsglimt som tema, og det er jo netop det mine sange repræsenterer. Små glimt af min hverdag, og mit liv i stort og småt. Jeg vil til arrangementet synge nogle af mine egne sange og fortælle lidt om deres historie og tilblivelse. Jeg glæder mig meget til arrangementet, og til selv at prøve lyrikbingo.

Digtene, som bliver læst op til arrangementet, har alle hverdagen som det centrale, og viser hvordan poesi kan genfortrylle de små nære oplevelser.

Arrangementet er gratis at deltage i, og foregår i Samlingshuset i Øster Brønderslev torsdag klokken 15.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...