Litteratur

Få danskere køber bøger på nettet

Århus, torsdag /ritzau/ Danmark er det land i Europa, hvor boghandel over internettet står for den mindste andel af det samlede bogkøb. Danskernes er tilbageholdende med at købe bøger på nettet, fremgår det af en ny undersøgelse fra konsulentfirmaet ACNielsen. Kun 11 procent af danskerne køber bøger via internettet, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Østrigerne topper med 50 procent den europæiske liste over netbogkøbere. Herefter følger Tyskland med 48 procent, Grækenland med 42 procent, Portugal med 40 procent, Tyrkiet med 36 procent og Italien med 34 procent. Norge og Sverige kommer med 28 procents internetbogsalg på henholdsvis 9. og 10.-pladsen, mens Danmark indtager 16. pladsen efter blandt andet Schweiz, Storbritannien, Belgien, Holland, Frankrig, Irland og Spanien. 32 procent af bogsalget i Europa foregår via internettet. /ritzau/