Få et kig på palmerne

Haveselskabet besøger det kommunale gartneri

De forskellige palmer er blevet passet og passet på i kommunens gartneri, inden de skal ud senere på foråret. Privatfoto
Frederikshavn 8. maj 2014 10:53

FREDERIKSHAVN: Haveselskabet i Frederikshavn har lørdag den 10. maj arrangeret et besøg i kommunens gartneri på Brønderslevvej og efterfølgende et besøg i Fylleledet skov.

Man mødes ved kommunens gartneri kl. 12.30.

Der er først rundvisning i kommunens drivhuse, hvor der er mulighed for at se hvilke planter, der er ved at blive fremdrevet for senere udplantning i hele kommunen. Der er også mulighed for at se kommunens store samling af agaver og palmer, inden de bliver udplantet på f.eks. palmestranden. Der er selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål til personalet i drivhusene.

Efter rundvisningen i drivhusene går man over i Fylleledet skov, med de nyudsprungne bøgetræer. I skoven vil skovejeren Jens Erik vise rundt i skoven og fortælle om skoven og de mange bunkers fra krigens tid. Rundvisningen slutter i Cafe Fylle, hvor Birgit vil servere kaffe/te og hjemmebag.

Da der er begrænsede pladser er tilmelding nødvendig til Ejnar Josefsen på tlf. 21215189 senest torsdag den 8. maj. Alle kan deltage - også selv om man ikke er medlem af Haveselskabet.

Næste arrangement i Haveselskabet er søndag den 25. maj 2014, hvor der fra kl. 11 til kl. 16 er åbne haver på Brorsonsvej 3 i Elling og på Knud Rasmussens vej 6 i Frederikshavn.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...