Musik

Få godbidder fra vrangvilligt kollektiv

Ingen plads til individualister ved lørdagens koncert med Blue Foundation. Arkivfoto

Ingen plads til individualister ved lørdagens koncert med Blue Foundation. Arkivfoto

KONCERT Blue Foundation # # # ¤ ¤ ¤ Øvøvøv. Ved de seneste besøg har Blue Foundation sendt Aalborg-publikummet drømmende ud i natten med blanke øjne. Så effektivt at vi sidst måtte vi kvittere med alle seks stjerner. Men lørdag aften opførte sekstetten sig som en vrangvillig lillesøster og insisterede på at spille samtlige sange fra deres nye ¿Life of a Ghost¿. Og nu mener jeg ikke, at et band med vold og magt skal spille samtlige hits fra bagkataloget, når de er ude med nyt materiale. Men bare et par godbidder havde sgu været rart. Manglen på genkendelighed blev en udfordring, men ikke den eneste: Blue Foundation har alle dage været et dygtigt spillende kollektiv; problemet er, at de i 2007 satser så hårdt på det, at der ikke er plads til de individualister, der tidligere har signeret gruppens særpræg. Den fabelagtige sangerinde Kirstine Stubbe Teglbjærg var parkeret til højre på scenen med en guitar, den tørt raspende beatpoet MC Jabber sat til at synge og DJ Taksuki Oshima blot overladt at give lidt fylde til lyden med sine scratch. Med andre ord: Personligheden var pist væk. Tilbage stod et guitarpopband som så mange andre. Der var dog højdepunkter. Den dystre ¿Eyes on Fire¿ blev serveret med knugende inderlighed af Stubbe Teglbjærg, mens tredje inkarnation af det, der nu er blevet til ¿Distant Dreams¿ faldt blitzende fra en mørklagt scene, med kradsende rocksnert, Mewsk teatralskhed og MC Jabber i storform. Den nøgne og ærlige ¿This is Goodbye¿ kunne også have sluttet sig til dem. Men sangens halvakustiske ømhed blev desværre voldtaget af et ivrigt snakkende publikum, der allerede halvvejs inde i koncerten havde stillet ind på autopilot. ¿Equilibrium¿ viste gode takter, men blev trukket så langt, at det til sidst mindede om en jamsession, og selv den fræsende ¿Heroes of the Sky¿ forpassede chancen for at blæse os ordentligt igennem. Til slut virkede det nærmest sarkastisk - eller i bedste fald som en dårlig joke - da Kir før sidste ekstranummer, ¿End of the Day (Silence)¿, endelig spurgte, om vi ville have noget, vi kunne synge med på? Hell yeah! Men hvis dét havde været en reel bekymring for bandet, ville både sætliste og optræden nok have set anderledes ud. Rasmus Hougaard kultur@nordjyske.dk @Brød.8.note-u-indryk:{ Blue Foundation Studenterhuset i Aalborg, lørdag.