Få gør det surt for mange

Hverdagen generes af en ganske lille gruppe, der irriterer og regerer, uden at nogen rigtigt tør gribe ind

KØBENHAVN:En ganske lille gruppe på højst én procent af beboerne i de multietniske boligområder i Danmark gør livet surt for de mange andre. Outsiderne står bag alvorlige problemer i bebyggelserne som hærværk, aggressive tilråb, vild knallertkørsel på gangarealerne, tyverier, afbrændinger af containere og biler. Det fastslår en ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet. - Når det er så få, der giver alvorlige problemer, og man ved, hvem de er, burde det ikke være uoverkommeligt for myndighederne at sætte ind over for dem og deres familier, siger seniorforsker Knud-Erik Hansen, der står i spidsen for undersøgelsen af voksnes dagligdag i 14 boligområder. Tre multietniske boligområder, Tingbjerg og Akacieparken i København samt Rosenhøj i Århus, er nøje analyseret i form af længere samtaler med en lang række familier og professionelle personer. De viser, at mange beboere ikke irettesætter de unge af frygt for hævn. Flere tør ikke anmelde hærværk. Andre holdt hurtigt op med at bede de unge om at lade være med at svine på fællesarealerne, fordi de fik svinske svar. - Det er et stort problem, at det er kommet så vidt, at ingen tør sige fra over for bøllerne. Så får de hårde drenge magten, og normale, selvjusterende mekanismer om, hvordan man opfører sig, sættes helt ud af spil. Det er dræbende for boligområderne, siger Knud Erik Hansen. Han beklager udviklingen, for når det ellers gælder naboer og netværk, så ligner de voksnes tilværelse i de blandede boligområder ethvert andet sted i det danske samfund. Man omgås naboer og genboer med venlighed og hjælpsomhed. Men det primære netværk som venner og familie findes ligesom de fleste andre danskere dog normalt andre steder. I de tre undersøgte bebyggelser udgør beboere med dansk baggrund mellem 25 og 40 pct. af beboerne. Mange af de interviewede udtrykte ønske om at få flere danskere i bebyggelserne. De mente, at det kunne give områderne et bedre ry, og en del så danskerne som en forbindelse til det omgivende samfund, fordi de følte, at bebyggelserne var en isoleret enklave og dermed ikke rigtigt en del af Danmark. Undersøgelsen er finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Indenrigs- og Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Finansministeriet. /ritzau/