Få har forladt 3F efter dom mod eksklusivaftaler

Færre medlemmer men det skyldes, at de er gået på pension

Marianne Isen
Den nye fane for 3F Nord Østvendsyssel er nu officielt indviet på generalforsamling ved at der som traditionen byder er slået tre søm i. Et for frihed, et for lighed og et for broderskab. Det er formanden Bent Christensen og og næstformanden Bodil H. Pedersen, der her viser fanen frem. Datoen 27.11. 2004 er atoen for den stiftende generalforsamling, men fanen er altså helt ny. Foto: Kim Dahl Hansen.
Pension 1. april 2006 06:00

NY FREDERIKSHAVN: De har været spændte på reaktionerne i fagbevægelsen efter dommen ved Menneskerettighedsdomstolen i fjor, hvor det som bekendt blev afgjort, at man har ret til at stå udenfor en faglig organisation.- Men vi er ikke gået i dyb koma. Vi har alt i alt mistet syv medlemmer, så reelt har det været et stort flopnum mer. Det mener formanden for 3F Nord Østvendsyssel Bent Christensen, der talte om emnet i sin beretning. - Hvor ironisk det end lyder, så kan dommen blive en fordel for fagbevægelsens image fremover, fordi det nu er slut med skældsord som fagforeningstvang. Samtidig har de gule fagforeninger mistet deres mærkesag og martyrium. Men selvom man altså ikke har oplevet medlemsflugt efter dommen, så er medlemstallet alligevel faldet fra 6013 ved starten af 2005 til 5820 ved slutningen af året. - Vi har mange som er flyttet fra efterløn til pension. Samtidig er arbejdspladser forsvundet og hvis man så får en uddannelse, så flytter man f.eks over i Metal, forklarer Bent Christensen. Han kan godt blive lidt eller rettere meget bekymret på sine medlemmers vegne. - Vores ledighedstal er en katastrofe. I gennemsnit var ledigheden for mænd 24 procent og 31 procent for kvinder. Hvis han sammenligner med ledighedstallene i det gamle SiD så var den på 16 procent. - Andre steder f.eks i Aalborg er ledigheden i 3F femprocent. Vi er virkelig hårdt ramt. Næstformanden Bodil H. Pedersen tilføjer, at det især er i Skagen, at kvindeledigheden er stor. Præcist hvor høj, vides ikke, da 3F ikke kan køre en særkørsel blandt de ledige for at finde frem til hvor mange af de ledige kvinder, der bor i Skagen. De ledige kvinder er især beskæftiget indenfor fiskeforarbejdningsindustrien og her blev der fornylig afskediget over 40 kvinder fra A Fish. - Jeg ved ikke, hvor de skal finde arbejde henne. Servicesektoren kan ikke opsluge dem og der er heller ikke arbejdet året rundt, siger Bent Christensen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...