Få hjælp til postkassen

Gratis undervisning til dem, der ikke har fået sig en digital postkasse

Især en del ældre føler sig koblet af de digitale selvbetjeningsløsninger.

Især en del ældre føler sig koblet af de digitale selvbetjeningsløsninger.

AALBORG:En halv million danskere har ikke fået sig en digital postkasse.

En del af dem bor i Aalborg Kommune, og her er der hjælp at få til at komme ind i den digitale tidsalder.

Hovedbiblioteket i Aalborg vil hjælp folk på vej med undervisning, og tilbuddet gælder også dem, som har fået sig en digital postkasse, men som er famlende over for, hvordan hele systemet egentlig er skruet sammen.

Undervisningen er 27. februar, 6. marts, 15. april og fredag 24. april. Kl. 9.30 til 12.30

Personalet viser blandt andet, hvordan man opretter mapper og sorterer sin digitale post.

Deltagerne er velkommen til at medbringe egen bærbar computer og mobiltelefon. Men man kan også benytte en af bibliotekets computere.

For at dagen skal give mening, skal man medbringe sit NemID, og man skal også kende sin egen e-mailadresse.

Tilmelding er nødvendig ved henvendelse til Hovedbiblioteket.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden