EMNER

Få mere ud af din skærm

Med enkle midler bliver skærmbilledet meget flottere

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Tilslut skærmen med det brede DVI-stik (th.) - ikke det smalle VGA-stik (tv.).

Moderne pc-skærme er en fryd for øjet - hvis man bruger dem korrekt. Men erfaringen viser, at mange bruger forkerte skærm-indstillinger, dårlige kabler - eller andet, der forringer billedkvaliteten. Vi hører jævnligt fra læsere, der døjer med at læse bestemte hjemmesider. Forklaringen er næsten altid, at skærmens opløsning er indstillet forkert. Og dette er blot en af flere faldgruber. Så se her hvordan du får det bedste ud af pc’ens fladskærm. Opsætning og tilslutning For det første skal skærmen placeres, så der ikke er generende reflekser i billedet. Det gælder især de nye skærmtyper med blank overflade. Din afstand til skærmen skal være omtrent en armslængde, og skærmens overkant skal være lidt under øjenhøjde. Tilslutningen bør ske med DVI-kabel, hvis skærm og computer understøtter dette. Den digitale DVI-forbindelse giver nemlig et flottere billede end det gammeldags VGA-kabel. DVI-stikket kan kendes på, at det er mere aflangt end VGA-stikket. En ny og endnu bedre kabel-løsning er DisplayPort, men den er stadig meget sjælden. Opløsning Alle LCD-skærme har en “medfødt” opløsning - for eksempel: “1280 x 1024”. Tallene viser antallet af vandrette og lodrette billedpunkter. Dette kaldes også skærmens maksimale opløsning, for skærmen kan godt vise lavere opløsninger. Men dette medfører enten en sort rand omkring billedet - eller også udvides det mindre billede til hele skærmen i en ringere kvalitet. Når man spiller 3D-spil, er det ofte nødvendigt at sænke opløsningen, så grafikkortet kan følge med. Men ellers bør skærmen altid stå på dens medfødte opløsning. Tjek manualen eller producentens hjemmeside hvis du er i tvivl. For at hæve opløsningen skal du i Windows Vista højreklikke et tomt sted på skrivebordet, vælge Personlige indstillinger og Skærmindstillinger. I Windows XP skal du højreklikke på skrivebordet, vælge Egenskaber og fanebladet Indstillinger. Hiv skydeknappen til højre indtil opløsningen matcher skærmens maksimale opløsning. Det kan være nødvendigt at gentage denne øvelse af og til, fordi nogle programmer sænker opløsningen - og “glemmer” at ændre den tilbage. Ikke for småt Når opløsningen hæves, får du mere skærmplads - fordi alt bliver mindre. Hvis det hele bliver et nummer for småt, kan du i Vista højreklikke på skrivebordet, vælge Personlige indstillinger og klikke til venstre på Juster skriftstørrelse. I XP højreklikker du på skrivebordet og vælger Egenskaber, fanebladet Indstillinger og Avanceret. I de fleste programmer er problemet ikke så stort, fordi du frit kan zoome ind ud på indholdet, så du undgår at anstrenge øjnene. Prøv selv at holde Ctrl nede, mens du ruller med musehjulet. Eller tjek zoom-indstillingerne i programmernes Vis-menu. Klar tekst Både XP og Vista indeholder den såkaldte ClearType-teknik, der får skriften til at fremstå skarpere på skærmen. I Windows XP er funktionen ikke aktiveret som standard. Så højreklik på skrivebordet, vælg Egenskaber, fanebladet Udseende og Effekter. Sæt flueben ud for “Brug følgende metode til at udjævne kanter på skærmskrifttyper” og vælg ClearType fra listen. Hvis ændringen ikke falder i din smag, kan du vælge Standard eller slå udjævningen helt fra. I Vista finder du ClearType ved at højreklikke på skrivebordet og vælge Personlige indstillinger, Vinduesfarve og -udseende og Åbn klassisk visning... og Effekter. ClearType kan finjusteres til dine øjne på: www.kortlink.dk/5ugh (kræver Internet Explorer). Det foregår efter samme princip, som når man er til synsprøve hos optikeren. Pixelfejl Nogle skærme er født med “døde” billedpunkter, der kan være sorte, hvide eller kulørte. Disse såkaldte pixelfejl kan være voldsomt irriterende, og fejlen dækkes ikke altid på garantien. Ofte skal der være et vist antal “skønhedspletter” til, før skærmen ombyttes. Andre producenter tilbyder skærme med en særlig “pixel-garanti”, der normalt fremgår af salgsmaterialet. Men husk at læse det med småt. Hvis du vil tjekke din skærm for pixelfejl, kan du bruge det gratis program UDPixel (www.kortlink.dk/5ufv). Her vises kulørte baggrunde, der bringer pletterne frem i lyset. I nogle tilfælde kan programmet endda udbedre fejlen med lynhurtige farveskift, der “masserer” livet tilbage i det døde billedpunkt. Det blinkende felt flyttes med piletasterne, indtil det dækker pixelfejlen. På nettet melder flere om succes efter at have ladet programmet køre i nogle timer.