Få mere ud af dit digital-kamera

Se her hvis der lå et digitalt kamera under juletræet

Mange danskere har netop fået deres første digitalkamera - og tillykke med det. Når man først har oplevet den digitale billedverden, er der ingen vej tilbage til filmrullerne. Men for at få det optimale ud af kameraet, må man lære et par nye begreber - og vænne sig til en helt ny måde at tage billeder på. Når du fotograferer * Skyd løs! I situationer hvor du før ville tage et eller to billeder, bør du nu tage 5-10 stykker. Bagefter kan du så slette alle på nær de bedste. De fleste kameraer kan sættes til at vise det billede, man netop har taget. Enten automatisk eller ved tryk på en knap (på Sony-kameraer trykker man den lille firevejs-knap mod venstre). * Zoom med måde. Hvis du zoomer helt ind får du let rystede billeder. Men det værste er den såkaldt "digitale zoom", der forringer billedet og bør slås helt fra. Det er nemlig slet ingen zoom - men en kunstig forstørrelse, der lige så godt kan laves på computeren. Det samme gælder andre digitale effekter som gulnede farver osv. * Brug de faste motiv-indstillinger. De vælges ofte ved at dreje et lille hjul med forskellige symboler. For eksempel har næsten alle kameraer en portræt-indstilling (illustreret med et ansigt), der udvisker baggrunden, så personens ansigt træder bedre frem. Til nærbilleder skal du bruge makro-funktionen (en lille blomst), som lader dig stille skarpt på få centimeters afstand. Kameraets sports-program vises med en løbende mand, men det er lige så velegnet til omkringfarende børn. * Med livlige modeller mærker man til gengæld en af ulemperne ved digitale kameraer: Ofte er der en mærkbar forsinkelse, fra man trykker på udløseren, til billedet faktisk bliver taget. Du kan vinde tid ved at stille skarpt på motivet i god tid (tryk udløseren halvt ned). Eller du kan simpelthen tage chancen og trykke af en smule før, du forventer, at motivet er klar (f.eks. i samme øjeblik du råber "smil!"). Nogle kameraer kan tage flere billeder hurtigt efter hinanden ved et enkelt tryk på udløseren. Med denne funktion (der ofte kaldes "Burst") er der større chance for at fange de flygtige motiver. * Selv om du aldrig har interesseret dig for blænde og lukkertid, giver digitalkameraet dig en unik mulighed for at eksperimentere uden omkostninger. Mange kameraer gemmer endda oplysninger om disse indstillinger sammen med billederne. Så kan du bagefter se, hvorfor billedet blev, som det blev. Leg med indstillingerne - og bliv en mere bevidst og kreativ fotograf. * De fleste digitalkameraer kan også optage video. Kvaliteten er slet ikke på højde med et rigtigt videokamera, og på en tv-skærm vil optagelserne fremstå grynede og hakkende. Men det er fint nok til små videoklip, der skal lægges ud på en hjemmeside eller sendes med email. Ved computeren * Man kan overføre billeder til pc'en ved at pille hukommelseskortet ud af kameraet og proppe det i en kortlæser. Men det er hurtigere at bruge det medfølgende usb-kabel - især hvis du lader den anden ende af kablet sidde i pc'en. Med Windows 98 skal man installere det styreprogram (driver), der fulgte med kameraet. Med Windows XP bliver kameraet som regel genkendt uden videre. Du kan så åbne kamera-mappen fra "Denne computer" - og hive billederne over i en anden mappe på harddisken. * Hvis du ikke er tryg ved at jonglere med filer og mapper , kan du bruge et program der overfører og ordner billederne automatisk. Hvis sådan et program ikke fulgte med kameraet, kan vi anbefale Photoshop Album. En gratis udgave kan hentes fra: kortlink.dk/h7e. * Photoshop Album kan også hjælpe med at beskære billederne og rette småfejl som "røde øjne". Får du brug for mere, kan vi anbefale et program som Photoshop Elements 3, der er testet her på siden. * Leg med effekterne i pc'ens "digitale mørkekammer" - men gem altid de ændrede billeder under et nyt navn, så du ikke overskriver de originale fotos. Det giver en rar fortrydelsesret og sikrer den bedste billedkvalitet fremover. Hver gang du gemmer et jpeg-billede, bliver kvaliteten nemlig en smule forringet. Hvor slemt det bliver, afhænger af billedets "komprimering". Den indstilles i grafikprogrammet - typisk ved at vælge "Gem som..." ("Save as...") fra menuen "Filer" ("Files"). * Dine billeder er uerstattelige. Men når de ligger på pc'en, er de mere udsatte end papirbilleder i et album. En virus, en havareret harddisk eller et forkert museklik - og alle dine minder kan være tabt. Derfor er det vigtigt at gemme billederne flere steder. Du kan f.eks. overføre dem løbende til hjemmebrændte cd'er eller dvd'er. Vel at mærke uden at slette dem fra harddisken. Harddisk-plads koster ikke meget nu om stunder. * På ferier og rejser kan man frigøre plads i kameraet ved at læsse billederne af i en medbragt bærbar computer. Har du adgang til en fremmed pc (f.eks. hos venner og familie), kan du også overføre billederne til den (husk kabel og software) og måske brænde dem ned på en cd. Nyd dine billeder * Det er ikke behageligt at se billeder på en pc-skærm - slet ikke hvis man er flere. En god løsning er at vise billederne frem på fjernsynet. Hvis dit kamera ikke har tv-tilslutning, kan du kopiere billederne til cd og proppe den i dvd-afspilleren. Har du en ældre dvd-afspiller, der ikke kan vise jpeg-billeder, kan du lave et "lysbilledshow" på en almindelig dvd eller video-cd. Eller du kan for under 400 kr. købe en ny dvd-afspiller, der kan afspille hjemmebrændte plader med både fotos og mp3-musik. * De fleste vil gerne have deres billeder ud på papir. Det billigste og nemmeste er faktisk at få dem "fremkaldt" på næsten gammeldags maner. Du kan aflevere en cd hos fotohandleren - eller overføre billederne via internet og måske klare betalingen ad samme vej. Det koster ikke mere end normal fremkaldelse, og kvaliteten bliver lige så god. Ønsker du dine billeder i ekstra stort format, skal du dog se kritisk på både skarphed og opløsning. Her kan fotobutikken sikkert være behjælpelig. * Har du en god farveprinter - helst en decideret fotoprinter - kan du selv lave flotte papirbilleder. Det kræver dog kostbart fotopapir og helst også en særlig type blæk, så udskrifterne holder længere. På almindeligt papir bliver farverne grå og udvaskede. Med almindeligt blæk sker det samme efter nogen tid - især hvis billedet udsættes for sollys. Endnu en grund til at værne om de originale billedfiler, der jo holder evigt (afhængig af lagermediet). * I Windows XP kan du nemt udskrive dine billeder ved at markere dem fra "Denne computer" og vælge "Udskriv denne fil" fra menuen til venstre. Du får nu adgang til forskellige skabeloner, der f.eks. kan samle tre fotos i det populære 10x15 format på et enkelt A4-ark. Eller du kan lave et helt ark med små billeder til tegnebogen. * Men tjek lige først, at printeren er indstillet korrekt. Vælg den rigtige papirtype (nogle printere kan selv genkende papiret) - og sæt opløsningen til mindst 200 dpi. Det betyder "dots per inch - altså "prikker per tomme". Dpi-tallet bestemmer, hvor tæt printeren placerer sine mikroskopiske blækprikker. Hvis du har en meget god printer, kan det være en fordel at vælge 300 dpi. Men når du øger dpi-tallet, formindsker du samtidig størrelsen på det udprintede billede. Derfor er det klogt at lave et par prøveudskrifter, hvor du printer det samme foto i f.eks. 150, 200 og 300 dpi. Hvis du ikke kan se forskel på kvaliteten, kan du trygt vælge den laveste indstilling - og derved få større billeder. * Den maksimale billedstørrelse afhænger også af kameraet. Jo flere megapixel det har, desto større kan du printe i god kvalitet. Efterhånden ligger begrænsningen dog mest i printeren, der sjældent går over A4-format. Mange nye printere kan til gengæld udnytte hele A4-arket - uden at efterlade en hvid kant rundt om billedet. Har du sådan en printer, skal du huske at aktivere denne indstilling (på Epson-printere gøres det f.eks. ved at sætte flueben ud for "No Margins"). * Ved at kombinere billeder med tekst, rammer og andre effekter kan du lave dine helt personlige indbydelser, skilte, festsange - og meget andet. Hvis du køber et specielt overføringsark, kan du også stryge udskriften over på en t-shirt. Med nogle printere er det endda muligt at udskrive kagedekorationer, hvor både blæk og papir kan spises. Hos fotohandleren (i byen eller på nettet) kan du få overført dine billeder til krus, kasketter, køleskabsmagneter og alt muligt andet. Nødvendigt tilbehør * I kameraæsken ligger sikkert et katalog med reklamer for originalt tilbehør. Det mest nødvendige er en bæretaske, men du behøver ikke vælge producentens model. Hvis du tager kameraet med i en fotobutik, finder du let en taske, der passer i størrelsen. Tasken til dit gamle filmkamera kan sikkert ikke bruges. Det er nemlig vigtigt, at indersiden er blødt polstret, så skærmen bag på kameraet ikke bliver ridset. * Du slipper heller ikke for at købe et større hukommelseskort. Det medfølgende kort (eller kameraets indbyggede lager) er altid helt utilstrækkeligt. Dit pladsbehov afhænger af kameraets opløsning. Men med et normalt begynderkamera på 3-4 megapixel, er 256 MB ikke for lidt. Og alt under 128 MB er spild af penge. * Et ekstra batteri er også rart at have - men specialbatterier er dyre. Hvis kameraet bruger standard-batterier (f.eks. AA-typen), bør du absolut købe et ekstra sæt genopladelige batterier - gerne sammen med en lynoplader. De hurtigste modeller kan lade batterierne op på et kvarter. Så hvis familien skal på udflugt, og kameraet har flade batterier, kan man nå at lade det op, mens man pakker taske og snører støvler.