EMNER

Få sprutkort på rådhuset

} LEGITIMATION: 1. juli bliver det muligt for unge over 16 år at få et legitimationskort med foto, som kan anvendes ved køb af alkohol og tobak. Aabybros unge kan altså henvende sig på kommunen, hvis de ønsker et legitimationskort, som i øvrigt vil være fuldt brugerfinancieret. Derfor vil prisen på kortet da også være 150 kroner, hvoraf 22 kroner dækker omkostning ved fremstilling af kortet og 128 kroner dækker kommunens adminitrationsomkostninger. Kortet er ikke forbeholdt de 16-17-årige. Også personer over 18 er velkomne til at benytte sig af den nye form for legitimation, hvis de skal på restaurant eller diskotek.