Biblioteker

Få styr på blodtrykket

Lån et blodtryksapparat på biblioteket i Skagen.

I Danmark er der mere end en million voksne, der har for højt blodtryk. Men kun cirka halvdelen ved det. Ved forhøjet blodtryk øges risikoen for at få hjertekredsløbssygdomme, herunder blodprop i hjernen eller hjerneblødning, kaldet apopleksi, eller populært kaldet slagtilfælde. I langt de fleste tilfælde er forhøjet blodtryk helt symptomfri - og det er kun ved meget svært forhøjet blodtryk, der vil være symptomer som hovedpine, åndenød, brystsmerter. Der er derfor kun én måde at erkende, om man har forhøjet blodtryk, nemlig at det bliver målt. Blodtrykket kan man få målt hos lægen, men med de moderne apparater til måling som findes i handelen, kan man også selv tage affære. Nu kan man låne et blodtryksapparat på biblioteket i Skagen og kontrollere om alt er, som det skal være. Apparatet er meget nemt at bruge, og man kan låne det i 28 dage. Det anbefales af såvel Hjerne- som Hjertesagen. På biblioteket kan man selvfølgelig også låne bøger om forhøjet blodtryk.