Få styr på budgettet

Få det økonomiske overblik på computeren.

Regnearket gør det let at lege "hvad nu hvis" med husholdnings-budgettet.

Regnearket gør det let at lege "hvad nu hvis" med husholdnings-budgettet.

Måske bruger du flere penge, end du har. Måske kunne du tværtimod give dig selv lidt ekstra lommepenge. Svaret er godt at kende, men det kræver et overblik over, hvor pengene bliver af. Og sådan et overblik får du lettest på computeren. De såkaldte regneark-programmer er både hurtigere og sjovere end den gamle metode med blyant og lommeregner. Den største gevinst er, at du frit kan eksperimentere. Så snart du ændrer et enkelt tal i det store regnskab, slår konsekvensen straks igennem på de øvrige poster. Gratis program Hvis du har brugt et regneark før, behøver du ikke læse videre. Men er du en af de mange, der klikker uden om regnearket, fordi det ser så tomt og kryptisk ud, så læs trygt videre. Du vil se hvor enkelt og genialt det faktisk er. Det er en god ide at have programmet kørende på computeren, mens du læser, så du kan følge eksemplet. Du kan bruge Excel eller ethvert andet regneark. Men vi tager tager udgangspunkt i det gratis OpenOffice.org, som kan hentes fra: www.da.openoffice.org (klik "Windows" for at hente Windows-udgaven). Gem filen på skrivebordet og dobbeltklik på den for at installere. Start programmet fra den nye genvej på skrivebordet eller i startmenuen, følg instrukserne og klik "Regneark" i velkomst-vinduet. I gang Du ser nu på et tomt regneark, der er delt op i vandrette rækker og lodrette kolonner med tilhørende tal og bogstaver. Fidusen er, at hvert felt kan identificeres med et bogstav og et tal - f.eks. A3 og D7. Disse felter kaldes "celler". Begynd med at klikke i celle A3 - og skriv HUSLEJE. Til højre herfor, i celle B3, skriver du 5000. For at fortælle programmet, at her er tale om kroner, kan du markere cellen og klikke på valuta-ikonet (bunken med gule mønter). De øvrige poster tilføjes på samme måde. Vi skriver EL i celle A4 og 500 i celle B4. Til sidst skriver vi KABEL-TV i celle A5 og 400 i B5. Det smarte Det kan være nyttigt at skelne mellem budgetterede og faktiske udgifter. Så prøv at skrive BUDGET i B2 og FAKTISK i C2. I C-kolonnen kan du nu tilføje tallene for det faktiske forbrug. Udgiften til husleje og kabel-tv blev som forventet, så vi skriver 5000 i C3 og 400 i C5. Lad os sige, at den månedlige el-udgift blev en halvtredser højere end forventet. Skriv derfor 550 i C4. Nu kommer det smarte! Klik i celle D2 og skriv FORSKEL. Det er ikke meningen, at du selv skal regne forskellen ud og skrive resultatet i felterne. I stedet skal du skrive det nødvendige regnestykke. Forskellen på B3 og C3 er naturligvis B3 minus C3. Så i celle D3 skriver du: =B3-C3. Så snart du trykker return, vises resultatet - i dette tilfælde et rundt nul. Værre ser det ud i celle D4, hvor du skriver: =B4-C4. Der var det første røde tal! Slutteligt markerer du celle D5 og skriver =B5-C5. Hvad nu hvis... Klik på celle A7 og skriv RESULTAT. Celle D7 skal vise summen fra de tre ovenstående celler. Her kunne du altså skrive: =d3+d4+d5. Men det er nemmere at skrive: =SUM (d3:d5). Se mere om disse genveje i programmets hjælpemenu (tryk F1, vælg fanebladet "Indhold" og dobbeltklik på "Regneark"). Som du kan se i D7, har vi et underskud på 50 kroner. Så noget må gøres! Vi har længe overvejet at droppe den store tv-pakke til fordel for grundpakken, der koster det halve. Lad os se, hvad vi får ud af det: Klik på C5 og sæt tv-udgiften ned fra 400 til 200. Konsekvensen vises straks i D7: Du har netop vendt underskuddet til et overskud på 150 kroner. I dette tilfælde er resultatet indlysende. Men efterhånden som dit regneark vokser på kryds og tværs, med både indtægter og udgifter, vil det give dig et overblik, som aldrig kunne opnås uden computerens hjælp.