Få styr på prioriteter

Hvis man både har modsatrettede holdninger og desuden ikke tør åbne munden, er det svært at nå et resultat i enhver politisk forhandling. Regeringen vil både skære i EU-budgettet og skaffe nye penge til områder, som Danmark står sammen om. Noget kunne dog tyde på, at man ikke har tænkt sig at gøre de andre medlemslande opmærksom på denne prioritet. Alt dette kan betyde milliardtab for Danmark i penge vi gennem dygtig forhandlingsteknik kan få til infrastruktur og forskning fra EU-budgettet. Det danske formandskab skal nemlig stå i spidsen for forhandlingerne om EU's budgetramme for 2014-2020, og denne sag er selvfølgelig vigtigere end nogen anden alene pga. budgettets størrelse. Når de danske ministre i denne uge gæster Europa-Parlamentets fagudvalg i Bruxelles, er der en unik lejlighed til at sætte dagsordenen for hele EUs politik det kommende år. Regeringen vil uden tvivl blive mødt med roser fra de politiske grupper - fra højre til venstre Alle de toneangivende medlemmer og grupper vil være tilfredse, for ministrene vil ikke vove sig ud i at sige noget upopulært. Det er regeringens holdning af formandskabet skal være neutralt og man bruger det igen og igen som undskyldning for ikke at have nogen holdning til visse områder. Men det er ikke nok, at regeringen holder skåltaler om vigtigheden af grønne jobs og uddannelse. Den bliver nødt til at være konkret, og anvise præcis hvilke programmer EU skal prioritere, og hvilke programmer der skal skæres i. Det bør gøres tydeligt for enhver at Danmark vil arbejde for flere penge til danske mærkesager som forskning og grøn energi. Historien viser nemlig, at i EU-forhandlinger mellem 27 lande, hvor hvert land har deres prioritet, har et lille land som Danmark ikke mange skud i bøssen. Drømmen om et mere bæredygtigt Europa er ikke truet af uenighed - for det er et af få områder hvor regeringen ikke er splittet - men af en dårlig strategi. Danmark er et unikum, når det kommer til energipolitik. Den politik der er ført de sidste 20 år betyder, at vi har meget få energiintensive virksomheder i Danmark. Vi har stadig forurening, men den kommer blot fra Tyskland og Sverige som har overtaget vore arbejdspladser i den tunge industri. Til gengæld har vi fordoblet vores BNP uden at øge energiforbruget, vi har forsket i og udviklet produkter der kan gøre en positiv forskel på verdensplan. Danmark har i mange år været langt fremme og det har vi selv og resten af verden nydt godt af. Andre landes politik bestemmes selvfølgelig også af deres nationale forhold, og det er lige så svært at flytte dem, som det er at flytte os. Man skal være godt naiv hvis man tror, at de andre EU-lande vil danse med på samme leg. I andre lande er man således mere afhængige af kul. Det koster, både når det kommer til miljøet og til menneskeliv. I Polen er antallet af biler pr. indbygger næsten fordoblet på ti år, og vil fortsætte med at stige. Polen har den største kulproduktion i EU og har store reserver, og som mange andre af EU's nyere medlemslande, er Polens økonomi stadig ikke på samme niveau som de gamle landes. Økonomisk vækst kræver energi og dermed en øget miljøbelastning. Polen går derfor ikke så meget op i om energien er grøn eller sort. Derfor er det nødvendigt, at man som formandsland ikke taler de andre lande efter munden, men holder sig fast på egne prioriteter. EU-formandskabet har altid mulighed for at få gennemført et fåtal af sine ønsker, men kun hvis man åbner munden. Sjovt nok havde Polen, det foregående formandskab, stor succes med at gå åbenmundet ind i forhandlingslokalet. Noget som den danske regering tilsyneladende nægter. Det helt store emne under det danske formandskab bliver forhandlingerne om EUs kommende budgetramme for 2014-2020. Der er tale om et samlet beløb på 1000 milliarder euro så det er ganske vigtige forhandlinger. At forhandlingerne ikke bliver færdiggjort under det danske formandskab gør ikke sagen mindre vigtig. Hvis man vil have indflydelse skal man være vågen under hele forhandlingsforløbet - også det tidlige som er startet med Europa-Kommissionens udkast den 29. juni sidste år. I Konservative og Venstre er vi enige om, at EUs budgetramme for 2014-2020 skal være restriktiv. Der er økonomisk krise, og modsat regeringen mener vi, at krisen må føre til besparelser snarere end øget forbrug. Men ønsket om en restriktiv budgetramme kan ikke stå alene. Regeringen må være langt klarere i mælet, når det gælder spørgsmålet om, hvor der skal spares og hvor der er brug for flere penge. Problemet er nemlig, at selvom de fleste lande er meget interesserede i et mindre budget, er der meget lidt enighed om hvor besparelserne skal findes. Frankrig vil ikke røre landbrugsstøtten. Finland vil ikke røre den regionale udviklingsstøtte, og i Tyskland varierer holdningen fra delstat til delstat. Selv briterne har svært ved at pege på præcist hvor besparelserne skal finde sted. Denne uenighed kan vise sig at blive yderst problematisk for Danmark. Landbrugsstøtten og midlerne til regional udvikling udgør nemlig 80 % af EU's budget, og det er i de resterende 20 % at Danmarks interesser for alvor er på spil. Her findes nemlig EU's midler til forskning og infrastruktur. Da vi sidst forhandlede EU's syvårige budgetramme (2005), holdt den daværende borgerlige regering den europæiske fane højt, samtidig med at danske interesser blev tilgodeset. Det gjorde man gennem en benhård prioritering af forskning som det vigtigste område. Det er bredt anerkendt at den danske indsats var hovedårsag til stigningen på 70 % i EU's forskningsmidler. Forskning har også en fremtrædende plads i det nuværende regeringsgrundlag. Men nu er tiden kommet til at sætte handling bag ordene. Mindst ligeså vigtig er midlerne til EU's infrastrukturprogram. Danmark kan opnå ikke mindre end 10 milliarder kroner i støtte til Femern-forbindelsen, hvis det forslag Kommissionen har lagt frem bliver til virkelighed. Det er klart, at det vil kræve blod, sved og tårer at fastholde dette beløb. Energiinfrastruktur er et andet område som Danmark og Europa bør satse på. Den europæiske brancheorganisation for vindenergi forudsiger en tidobling af det europæiske offshore vindenergimarked frem mod 2020 og vindenergi vil udvikle sig til at være den største energiteknologi i Europa. Både vores geografiske placering og vores industri giver os store interesser heri. Hvis regeringen skal få det optimale udbytte af budgetforhandlingerne, kræver det først og fremmest at man er præcis og konkret. Man skal naturligvis angive, hvor der skal findes besparelser, for de kommer helt automatisk til at blive en del af forhandlingerne. Her er det oplagt, at man ser på EU's regional og samhørighedspolitik, hvor der år efter år afsættes flere penge, end der er brug for. Danmarks primære interesse bør være investeringer i forskning, grøn energi og infrastruktur. Formandskabet kommer på et fantastisk vigtigt tidspunkt for Europa, EU og Danmark. Derfor er det så meget desto vigtigere, at den danske regering tager vare på dens unikke position de næste 6 måneder. Der går trods alt mindst 13 år før der igen sidder danske ministre for bordenden i Bruxelles. Budgettets sammensætning vil få stor betydning for hvilken retning Europa skal gå i årene der kommer, og her har regeringen altså et enormt ansvar. Men for at høste gevinsten må regeringen gøre sig klart hvad den vil, og være meget bevidst om hvilken strategi der bedst tjener danske og europæiske interesser.