EMNER

Få ting til at fungere

Nu her nogle dage efter regeringsskiftet har oppositionen travlt med at tale om løftebrud og finde andre ting at kritisere den nye regering for.

Givet er det da også, at vi endnu ikke har mærket den store forskel i "før og nu", men spørgsmålet er vel, hvad vælgerne egentlig forventer sig af regeringsskiftet. Jeg har gået og tænkt på, om vi egentlig ikke gør tingene generelt forkert bl.a. med tanke på, hvad den nye regering lovede tidligt i valgkampen, og hvad den så kommer frem til i et regeringsgrundlag. Som vælger skal man da vist være noget naiv, for at tro på de mange tidlige udmeldinger, når man allerede dengang vidste, at skulle det overhovedet have en chance for at blive til 90 mandater som grundlag for en ny regering, skulle det være med yderpoler som Enhedslisten og Radikale, og det kan man vist ikke tro bliver nemt. Det begyndte da også hurtigt at hedde sig, at man ikke ville bruge pengene før man havde dem i kassen i det noget vidtløftige program. Ikke at jeg tror, at det ville have været anderledes, hvis den gamle regering var blevet siddende, men jeg tror, at det er klogt, hvis man begynder at tænke mere over, hvordan man bruger pengene. Som vælger undrer man sig jo mange gange over, at politikere om morgenen ikke har råd til noget som helst, men inden man når frokost, har man bevilliget milliarder til både dette og hint, hvilket er gældende for alle tre politiske instanser. Hvor kom mon lige de penge kom fra? Tag nu f.eks. u-landshjælpen, som den nye regering vil hæve med 250 millioner. Får det hjælpeorganisationernes indsamlinger til at stoppe? Nej, næppe, men tænk så på de mange milliarder man har brugt bare i de seneste 35-40 år. Har det ændret noget på situationen? Nej, vel, men får det nogen til at tænke på, om vi mon bruger pengene rigtigt? Jo, da, men ændrer det noget? Nej! Hvad med om vi f.eks. bare havde krævet, at de sultende i f.eks. Somalia som en betingelse for at få akut fødevarehjælp og medicin også indførte prævention og dermed fødselskontrol. Nu har fødevare-hjælpen den samme virkning, som hos dyrene ude på savannen. Når der er føde, føder man flere børn, men vi har ikke brugt den økonomiske hjælp til at sætte en produktion i gang med henblik på, at befolkningen inden for en overskuelig fremtid burde kunne brødføde sig selv, og når der bliver født flere børn øger man risikoen for yderligere hungersnød. Jeg har den opfattelse, at det er de rige og såkaldte demokratiske landes regeringers pligt at sørge for balancen i verden på alle områder både sikkerhedsmæssigt og fødevaremæssigt, så i stedet for at en tidligere borgmester i Hjørring skal i ugeavisen, fordi han sidder og forsøger at samle indsamlere, som skal ud og tigge penge til opgaven, burde staten opkræve 5-10 kr. fra hver borger i dette land øre-mærket til katastrofehjælp, hvilket alle andre lande også burde, så havde man langt hurtigere og nemmere samlet de 100 millioner, som danskerne hvert år indsamler til hjælp, ud over det, som er på finansloven. Hvis man så også bevilgede penge til at starte en produktion med de sultende mennesker som arbejdskraft, kunne man begynde at styre overskuddet af denne produktion tilbage til hjælpefunktioner. Hvis man så stoppede med at smide pengene til hjælp i et stort hul og dække jord over, så man ikke får noget for pengene, kunne det være, at vi engang fik løst problemer med pengene og nødhjælpen, og så ville der garanteret være overskud til at klare en katastrofe engang imellem. Tænk over det og få tingene til at fungere i stedet for bare at - snakke - politik! -