EMNER

Få vil giftes 09.09.09

Interessen for den specielle bryllupsdato 09.09.09 har ikke slået igennem i år. På rådhuset undrer de sig.

Sidste år havde rådhuset 8-10 vielser den 08.08.08, men i år ser tallet helt anderledes ud. Kun tre par skal vies på onsdag, og det er ikke mere end der kunne være en almindelig hverdag. - 5. august havde vi også tre vielser på en onsdag. Jeg er ret overrasket over, der ikke er flere, siger Lena Rønn, der arbejder i direktionssekretariatet, hvor par kan bestille vielse 09.09.09 klokken 9 Hun fortæller, at de plejer at se en stor stigning op mod de specielle datoer. Det regnede et par også med ville ske denne gang, så de bookede datoen for et år siden. - De var bange for, at der ville være mange vielser, og så ville de gerne have tiden klokken ni, fortæller Lena Rønn. Rådhuset har haft booket fem bryllupper til på onsdag, men to par sprang fra og blev viet i sommer i stedet.