Får gang i kulturlivet

SÆBY: Efter en del personskift i Sæby-Scenen, hvor flere af de ”gamle” holder ved, gøres der nu forsøg på at banke mere liv i Sæbys kulturliv. Det er er således besluttet at genoptage Sæby-Scenens sommerspil i friluftsteatret ved Kulturhuset Skovlyst i Sæbygaard Skov. I den forbindelse mangler Sæby-Scenen en til at besætte rollen som Robin Hood. - og hører meget gerne fra interesserede. Sæby-Scenen er i øvrigt efter voksenholdets vellykkede opførelse i weekenden af ”Valentine - hjerternes fest” af Clare Foley Coupal klar med sit næste arrangement - en spil- og syng-sammen-aften påSkovlyst fredag den 27. februar. Denne gang bliver Claus Søeby,Albæk, solist. Han vil blive akkompagneret af Bjørn Lundby. Claus Søeby er godt kendt i Sæby, hvor han for år tilbage var en af de bærende kræfter i Sæby-Cabary’en.Desuden har han spillet amatørteater i Sæby-Scenen. Men de senere år har arbejdet som rejseleder lagt en dæmper på Claus Søeby`s muligheder for at deltage i musik- og teaterlivet i Sæby. Ved de månedlige spil- og syng-sammen-aftener er Knud Holdensgaard en af de faste gengangere som bl.a. speaker og forsanger. En lille fast trup af musikere fra Lansbymusikanterne og Volstrup Harmonikaklub danner den musikalske stamme men også andre orkestre og bands bidrager i løbet af sæsonen. -ok