EMNER

Får pris for godt landmandskab

Svenning Christensen belønnet for sit engagement i Nordjysk Naturkød og med Den Grønne Vogn

Svenning Christensen har i de senere år leveret simmentaler kødkvæg til slagtning under Nordjysk ?Naturkød. Arkivfoto: Bente Poder
Svenning Christensen har i de senere år leveret simmentaler kødkvæg til slagtning under Nordjysk ?Naturkød. Arkivfoto: Bente Poder

LØNSTRUP: Svenning Christensen har en besætning af omkring 50 simmentaler kvæg. Han begyndte at levere dyr til slagtning i projekt Nordjysk Naturkød efter, at Hjørring Kommune i 2007 påtog sig at være projektholder i en periode, inden Hadsund Kreaturslagteri påtog sig at føre Naturkød videre i privat regi. Nordjysk Naturkød er i dag en af partnerne i Smagen af Nordjylland.

Svenning Christensens besætning afgræsser en del naturarealer i nærheden af Rubjerg Knude.

- Det er en god måde at pleje naturen, og jeg har nogle dyr, som aldrig fejler noget, fortæller han.

Forleden fik han af LandboNords kreds 1 tildelt årets pris for godt landmandskab.

- Det kom helt bag på mig, men jeg er også beæret over det. Det er altid skønt, når andre påskønner det, man går og laver, understreger den alsidige landmand.

Baggrunden for tildelingen af prisen er også, at han siden 1986 har solgt grøntsager ved landevejen fra Den Grønne Vogn.

Den er lukket om vinteren, men ellers er vognen i dag det helt store tilløbsstykke for lokale beboere og turister. Det betyder også at fem hektar af i alt 150 hektar jord til hans gård Ny Dahl i dag drives med 40 forskellige slags grøntsager.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden