Faarup nummer 40
Kom i mål 4,3 sekunder efter den nye østrigske verdensmester

Arkivfoto
VAIL:Med en plads som nummer 40 i mændenes Super G lykkedes det for Hobros alpine skiløber Christoffer Faarup at leve op til sine egne målsætninger forud for dette års VM.
Målet var at komme mindre en fem sekunder senere i mål end vinderen, og det lykkedes, da Hobroenseren på 40. pladsen kom i mål 4,3 sekunder efter østrigeren Hannes Reichelt, der sejrede foran canadieren Dustin Cook og med franske Adrien Theaux på tredjepladsen.
Ved OL i Sochi i 2014 var nordjyden 5,20 efter vinderen, og ved seneste VM i 2013 var han 7,94 efter den daværende vinder, så han kommer tættere på.
Super G-løbet var blevet udsat fra onsdag aften, hvor det skulle være løbet af stabelen, men var blevet udsat på grund af vejrforholdene.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.