Fårup Sommerland får pris
Fårup Sommerland er blevet kåret til Europas næstbedste forlystelse
Opdateret kl. 11:12
FÅRUP: Fårup Sommerland er netop blevet kåret til Europas næstbedste forlystelsespark af det internationale tidsskrift "The Kirmes & Park Revue".
Den uafhængige pris tildeles af en international anerkendt jury, hvor det overordnede formål handler om at rette fokus på ekstraordinære innovationer i den europæiske forlystelsespark-branche.
- Jeg er særdeles glad for, at vi ikke blot finder store spillere på topti-listen, men også familieejede forlystelsesparker, der med entusiasme, passion og energi har formået at realisere nogle fantastiske oplevelser for sine gæster, siger Frank Lanfer, der er chefredaktør på Kirmes & Park Revue.
Administrerende direktør i Fårup Sommerland, Søren Kragelund, modtog mandag aften prisen i forbindelse med IAPPA’s (International Association of Amusement Parks and Attraction) årlige konference, der i år foregår i Barcelona.
- Det er klart, at jeg både er stolt, taknemmelig og glad i dag. Vi har i Fårup gennem en halv menneskealder arbejdet målrettet og hårdt for at skabe et nordjysk fyrtårn, og det føler jeg i allerhøjeste grad, at vi nu bliver belønnet for, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.