Blokhus

Fårup Sommerland

Anslået pris: Godt 200 millioner kroner. Med 500.000 gæster sidste år er Fårup Sommerland den største attraktion i Nordjylland, hvor man skal betale entre. Derfor vil der heller ikke just blive tale om slagtilbud, hvis en rigmand skulle byde på forlystelsesparken, mener direktør Søren Kragelund. Efter lidt hovedbrud og regnen frem og tilbage, når han frem til en salgspris på herlighederne på 200 millioner. Han erkender, at prisen nok er lidt lavt sat, men det må komme an på forhandling.