Erhverv

Fårup Sommerlands soliditet styrtdykker

I forbindelse med Søren Kragelunds salg af sin ejerandel er der trukket et ekstraordinært udbytte på 55 millioner kroner ud af selskabet

Arkivfoto: Laura Guldhammer
Arkivfoto: Laura Guldhammer Laura Guldhammer

Opdateret kl. 20:30

FAARUP: Fårup Sommerland er uændret en god forrentning. Det viser årsregnskabet for 2016 for selskabet Fårup Sommerland A/S, der lige er blevet offentliggjort.

Salget steg fra 2015 til 2016 med otte procent til 133 millioner kroner, mens overskuddet efter skat faldt fra ni til lidt over otte millioner kroner i samme periode.

Det fremgår også af årsregnskabet, at der sidste år blev trukket et stort ekstraordinært udbytte ud af selskabet i forbindelse med, at Søren Kragelund, der i dag bor på Christianshavn i København, solgte sin andel af den nordjyske forlystelsespark.

"Der er i forbindelse med ændring i ejerkredsen i regnskabsåret udloddet ekstraordinært udbytte på 55 millioner kroner. Selskabets egenkapital andrager ultimo regnskabsåret (2016, red.) 25 millioner kroner", hedder det i årsregnskabet.

Selskabet egenkapital udgjorde ved udgangen af 2015 til sammenligning 74 millioner kroner.

Det betyder, at selskabets soliditet er faldet fra 40 ned til 13 procent i løbet af sidste år.

Samtidig er egenkapitalen i Søren Kragelunds holdingselskab SK Holding Saltum ApS sidste år vokset fra 41 millioner kroner til 64 millioner kroner.

Sidste år blev der i øvrigt udloddet et ekstraordinært udbytte på 15 millioner kroner til ejeren, altså Søren Kragelund.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden