Faarups hidtil bedste styrtløb

Hobro-løberen satte lørdag personlig World Cup-rekord i fartdisciplinen

Arkivfoto: Jean-Christophe Bott/Keystone/AP/Ritzau Scanpix

Arkivfoto: Jean-Christophe Bott/Keystone/AP/Ritzau Scanpix

WENGEN:Hobro Skiklubs Christoffer Faarup leverede lørdag karrierens hidtil bedste præstation i World Cuppen i styrtløb.

I schweiziske Wengen kørte han sig ind på en 43. plads blandt de 62 startende på den lange og svære løjpe. Han var 4,43 sekunder efter vinderen Beat Feuz, der på hjemmebanen henviste norske Aksel Lund Svindal til andenpladsen med en margin på 18 hundrededele.

Christoffer Faarups hidtil bedste World Cup-placering i styrtløb var en 49. plads fra Bormio i Italien mellem jul og nytår, så Hobro-løberen viser altså fremgang.

Han har dog stadig et stort spring op til sæsonens erklærede mål om at komme i top-30, hvilket vil udløse point til World Cuppen. Noget som kun én gang tidligere er opnået af en dansker.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.