Fabian Cancellara snupper sin første sejr i år

Fabian Cancellara viste gode ben, da den schweiziske tempospecialist vandt endagsløbet E3 Harelbeke.

Fabian Cancellara snupper sin første sejr i år

Fabian Cancellara tog en flot sejr, da Radioshack-rytteren stak alene af sted 35 kilometer før mål, holdt alle konkurrenter bag sig via fornem solokørsel og vandt endagsløbet E3 Harelbeke.

Det var schweizerens første sejr i denne sæson, og han kunne på den sidste kilometer vise overskud til at smile over det, der skulle ende med at blive en overbevisende sejr.

Fabian Cancellara viste også god form, da han blev treer i Milano-San Remo i søndags, og det lover godt forud for forårets mange store klassikere, hvor han plejer at være en stærk aktør.

Nummer to i E3 Harelbeke blev den slovakiske sprinter Peter Sagan fra Cannondale-holdet, som længe jagtede Cancellara sammen med flere andre ryttere, men uden held.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.