Facebook vil udfordre Ebay

Facebook vil satse på handel over nettet

Arkivfoto
Erhverv 4. september 2015 08:40

DANMARK: Det skal fremover være muligt for Facebooks 1,5 milliarder brugere at købe og sælge varer gennem grupper på det sociale medie.

Det skriver Wall Street Journal.

På den måde kaster Facebook sig ind i benhård konkurrence med Ebay.

Satser først nu

Ifølge Facebook selv er over halvdelen af brugerne aktive i grupper, og selv om handelsfunktionen allerede sidste år så dagens lys, er projektet først nu ved at tage fart.

Torsdag blev kravet om, at Facebook skal godkende alle handelsgrupper fjernet, og det ventes at medføre en markant større tilstrømning til handelsgrupperne.

I 2007 forsøgte Facebook at udvikle en handelsplads på det sociale medie, men det slog aldrig igennem.

Ved mere om sine brugere

Den helt store forskel mellem dengang og nu er, at Facebook i langt højere grad har indsigt i brugernes adfærd online.

Således skal brugerne automatisk tilbydes køb og salg af varer på baggrund af, hvad de tidligere har ”syntes godt om”, og hvilke grupper de har været aktive i.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...